Dette er historien om vores sommerferie 2010 til Garda Village, Sirmione ved Gardasøen.
Før turen
Er der jo en masse ting der skal klares:
Pas skal være på plads (idag skal alle have et, også ungerne, men spørgsmålet er om det er nødvendigt at have dem med, grænserne er jo helt åbne).
Der skal veksles valuta til Euro.
Der skal skaffes rødt + grønt forsikringskort.
Benzinkort skal klares (specielt Shell er der typisk på motorvejene).
Der skal lånes bøger på biblioteket (vi havde vel ca 40 tegneserier + 3-4 bøger med).
Nintendo DS'erne skal være klare (vigtigt til bilturerne).
Der skal være vand (vi frøs 10 stk 1/2 flasker ned, så er de kolde på hele turen).
Evt. frugt til bilturen.
Hunden + gekko'er skal leveres til svigerforældrerne til pleje.
Kamera, Laptop, Telefoner, ladere til alt skidtet.
Fredag
Der var afgang fra Gug kl 07:10 om morgenen (Connie og Carsten var selvfølgelig ikke klar, tsk tsk), bilerne var pakket og tanket til randen, så gik det sydpå med Carsten forrest (som på resten af turen). Den første pause var lige efter grænsen for at trække lidt frisk luft og tanke første gang. Den næste pause var ved den samme McDonald resturant som vi stoppede ved sidste gang for 2 år siden (og den er lidt af en tradition at stoppe ved for Connie og Carsten) for lige at få frokost. Efter en velfortjent frokost (den første MacRib!) tog vi et stræk mod Munchen, vi rendte ind i kø en 2-3 gange, dog ikke noget helt slemt, men alt i alt tog det nok 1 times tid ekstra.
Lige inden turen havde vi fået et extra check af bilen, der resulterede i nye bremser overalt, det var vi trods alt glade for gennem Tyskland sydpå, hvor vi sommetider kørte 180-190 km/t og med pludselige store nedbremsninger.
Vi ankom til vores Etap hotel (også samme hotel som for 2 år siden, ved Garching bei München) kl. ca. 20, tidligere end sidste gang (denne gang var vi også kørt en time tidligere og skulle ikke proviantere hos Fleggaard, det havde Connie og Carsten klaret under deres sidste tur til Belgien). Til vores store fornøjelse var Etap hotellet blevet istandsat siden sidst, og efter at have checket ind og lige kommet lidt til rette, tog vi skåt over gaden for at indtage den velfortjente schnitzel jeg (vi) bestemt havde set fem til.
Lørdag
Mødes vi til morgenmad kl 08:30 og kørte kl. ca 9:10 - det var en skidt start med en stor kø forbi Munchen, det tog over 1 time til komme gennem - øv. Næste stop var den store Shelltank lige før Brennerpasset, Europabrücke - som altid var den et stort kaos af biler, biler med campingvogne og store lastbiler der skulle op gennem alle rækkerne for at tanke; her kunne man jo lige overveje at forbyde lastbiler eller lignende!! Vi valgt en lidt tidlig frokost (McDonald igen, jeg fik en fantastisk wrap og "glemte" Anette's hamburger...). Og afsted igen, gennem Brennerpasset - Mitsubishien havde det bestemt hårdt i alperne opad en gang imellem, men ellers gik det fint.
Vi ankom til Garda Village omkring kl. 15 og trådte ud i varmen, det er altså bare dejligt. Der var en stor bekymring om poolen var åben længe om lørdagen, men det var den heldigvis indtil kl 19:30, så efter at have fået og fundet vores hytter og pakket ud tog vi op til poolen og sprang i: Lækkert ! Og de sidste 2 år har Toke gået til svømning, så han kan svømme selv, det er var rigtigt lækkert.
Om aftenen spiste vi på Garda Village's resturant, pizza/pasta og fik en god gang vin til, eferfølgende var det til Baby disco, sådan skal det jo være.
Søndag
Stod Anette og jeg op ved 9-tiden, man mister helt fornemmelsen for tid når man sover med skodder. Connie og Carsten havde været ude at løbe siden 08:30 så det passede fint med morgenmad efterfølgende.
Senere gik vi i poolen hvor vi hyggede os indtil Anette blev skadet efter at have hoppet varm i vandet, og da hun lige ville støde fra kanten gav det et smæld i begge lår, måske en fibersprængning eller forstrækning (efterfølgende er vi dog blevet enige om kraftig krampe), så hun faktisk slet ikke kunne støtte på nogle af hendes ben. Det var en ubehagelig drejning da vi ikke var klar over omfanget og hun kunne faktisk ikke engang gå ned til hytten, men måtte køres i bilen. Så resten af dagen lå hun på langs, men det blev heldigvis lidt bedre hen af dagen.
Om aftenen grillede vi pølser på Connie og Carstens lille grill og fik en fremragende tomat-salat som Connie havde lavet.
Mandag
Var Anette's ben ikke helt friske endnu, så Normann og Carsten valgte at tage til til Sant'Agata Bolognese, for at se Lamborghini museet, det var noget helt andet end Ferrari's museum der var stort og fuld af folk og med et par specieltbutikker rundt om. Lamborghini's var noget helt andet, der var ingen folk der da vi ankom - kun en vagt, på internettet stod der der var åbent fra 13:30 til 16:00, vagten foran fabrikken sagde det ville åbne fra kl "ca 13:45, eller 14" og på skiltet foran museet stod der så åbent fra 14:30 til 16:00 - Go figure...Italians... Men vi fandt et sted at få en sandwich og da vi kom tilbage til fabrikken ca. 13:50 var der åbent. Som skrevet var museet ikke så stort, men sikke fede biler - og stykantallet de var produceret ind er jo minimalt, ikke underligt at de koster en formue!!
Specielt Gallardo Reventón og special politi-bilen var for fede! Se alle billederne fra [Lamborghini Museet]
Da vi kom hjem fra museet ved 16-tiden gik vi alle op til poolen igen og badede et par timer, en badning der indvolverede et par heftige vandkampe mellem Anette, Toke og Normann med nogle vandskydere vi havde købt.
Om aftenen tog vi ind til Sirmione, Carsten foreslog at vi proppede alle i vores bil, så der blev proppet 4 voksne og 2 børn ind, det kunne støddæmperne ikke lide, de knirkede helt vildt på resten af turen, lidt pinligt at køre rundt med (de har dog en gang imellem skabt sig lidt de sidste 3 år ved at pive pludseligt). Vi gik rundt i Sirmione og fandt en resturenat at spise på, maden var ok, men ikke noget specielt, og de tog vist lige 1 Euro pr. person til "borddækning" - sådan røvrender man turister Efter maden gik vi lidt rundt igen og kiggede, hvorefter vi tog hjem og fik kaffe og varmt øl med flødeskum, noget der kan anbefales, det smager ca. som Irish Coffee
Tirsdag
Var som for 2 år siden: markedsdag i Desenzano, hvor der er marked fra morgenstunden til omkring middag, hele havnefronten er fyldt med handlende (der kører fra by til by og holder marked), der er primært en masse tøj, rigtig meget til kvinder og også en del til mænd. Ting som lejetøj, elektronik og gadgets er der ikke meget af, ligesom vi ikke så en eneste DVD eller musik CD. Vi fik set en masse boder; priserne varierer en del, men generelt ved de udemærket hvad de vil have for sagerne, så de helt store fund er ikke nemme at gøre, men udvaglet er nyt og spændende.
Vi fik et par ting til Anette, en taske og en bluse (til at bære under operaren fredag) og Toke og Stoffer fik lidt legetøj; Toke købte sig en Softgun som han var meget stolt af, der skulle straks sendes sms'er hjem til Thor. Efter et par timer på markedet var vi mættede, og sluttede af med at se den del af markedet hvor der sælges mad; køb, grøntsager og diverse lækkerier. Connie og Carsten fik handlet nogle oliven og store kirsebær, og vi fik købt noget friteret krabbekød der smagte rigtigt godt, selv Toke kunne lide det.
Efter at have været på market vendte vi næsen hjemad, med et stop i italmarket for at handle vand og aftensmad, vi fik købt ind til en lækker salat og 4 store bøffer. Dem grillede vi om aftenen og drak en god gang rødvin til (til 1,69 Euro pr. liter). Sidst på aftenen gik Normann og Carsten over og så 2. halvleg af fodbolden mellem Spanien og Portugal, vi var dog lettere besofne og måtte købe en stor øl for at sidde og se bolden, så detaljerne i kampen står lidt uklart. Efter kampen gik vi tilbage til hytten og drak lidt mere rødvin og fik resten af den varme øl med flødeskum, - pludselig ringede mobiltelefonen, det var Torben (mors kæreste) der lige ville hilse på, han var kun ca. 20 km fra Sirmione, vildt hyggeligt, og lidt ærgeligt at han ikke lige kunne komme til kaffe. Derefter gik der ikke såååååå lang tid før alle var putteklare, vi kunne dog lidt høre at Carsten ikke rigtigt kunne klare mosten gennem de meget tynde vægge.
Onsdag
Havde vi bestemt vi skulle til Malcesine for at køre med kabelbane op på bjerget (bjergkæden) Monte Baldo, det startede med at vi kl ca. 10 kørte langs Gardasøen nordpå, en vildt hyggelig men også pænt lang tur, da der er mellem 30 og 70 km/t hele vejen, masser af trafik og en del snæve gader. Undervejs måtte jeg love Anette at køre ind i George Clooney hvis vi så ham (han har dog hus ved Como søen lidt nord på), men vi fik nu ikke set ham Men vi så en masse hoteller, campingspladser, biler, gale mennesker på scootere (dem skal man tage højde for i trafikken hernede) og efter ca 1-1 1/2 time var vi fremme ved kabelbanen.
Vi undgik bevidst at snakke omkring hvor højt der var, da Stoffer var lidt klemt ved situationen. Vi fik købt billetter selvom der var 1,5 times ventetid, og så var de ellers bare at stå i kø og vente; mens vi undrerede os over at manden foran os havde en gigantisk rygsæk med - senere fandt vi ud af at de var paraglidere der tager kabelbanen til toppen for at paraglide ud over bjergene. Efter at have står i kø i ca. 50 minutter kom vi om bord i den første del af kabelbanen, der kører ca. 6 km op (463 højdemeter), det var vildt flot selv om vi stod som sild i en tønde.
Efter at have været gennem første del var der kø til næste del, en roterede kabine der kører op i 1760 meters højde (ca. 10 grader koldere end ved søen), igen som sild i en tønde, men flot var det og de kørte pænt hurtigt, så det tog faktisk ikke så lang tid at nå toppen. På toppen af Monte Baldo var der rigtigt, rigtigt flot (og man kunne faktisk godt køre derop), der var udsigt til en masse bjerge, en ski-lift til om vinteren, og så var der en flok køer med klokke om halsen - total alpestil..... Vi kunne også se flere paraglidere der fløj rundt om i bjergene. Der var selvfølgelig også en resturant og burgersnask til store priser: 5 Euro for en hotdog!
Efter at have vandret rundt på toppen i en times tid tog vi turen ned af igen, Stoffer havde på intet tidspunkt været bange eller noget, faktisk syntes han det var rigtigt fedt når gondolen passerede et tårn på vej ned, og det hele hoppede, så man lige mistede gulvfornemmelsen under sig et øjeblik; - han så frem til vi nåede det næste tårn. Da vi kom ned var bilerne brændvarme efter 4 timer i solen, det var en total stegeovn at sætte sig ind i. Alle var trætte og lidt sultne, men Carsten og Connie besluttede sig for at køre til et vinsted for at købe lidt vin - det blev til 54 flasker af fin Amarone vin og en spændene tur på stedet hvor vinen blev produceret. Selv har vi vist ikke brugt for mere at flytte med, så vi tog turen tilbage langs søen og stoppede bare lidt for at købe en luftmadras til at lege i vandet med, lidt vand, frisk mælk, chips og mere rødvin. Da vi kom hjem hoppede Anette og Toke i søen og legede med madressen, og de var så heldige at se en slange i vandet som de forfulgte ind i sivene, hvor den så forsvandt.
Vi havde regnet med at spise på Garda Village, hvor der normalt er grill/barbequeue om onsdagen, desværre startede det først næste onsdag, hvorfor vi blev og spiste i resturanten, men Connie og Casrten besøgte en anden resturent hvor vi ikke ville med, da der ikke er noget for ungerne at bestille - og vi ikke syntes den var god sidst vi var der.
Efterfølgende hyggede vi os stille og roligt om aftenen med lidt kaffe og vin alle sammen.
Torsdag
var Gardaland dag, men for at slippe for de værste køer og for at få aftenhyggen med valgte vi først at tage af sted efter frokost; så vi benyttede morgenen/formiddagen til at bade i poolen og hygge os. Efter en hurtig frokost kørte vi mod Gardaland ca. 12 km væk fra Garda Village, der var ingen kø eller lignende til parkering hvilket lovede godt.
Der var heller ingen køer til billetter overhovedet, der var faktisk nærmest tomt; så vi fik vores biletter; dvs. at damen i billetlugen solgte os en "Family Ticket" og da jeg kun fik 3 billetter spurgte jeg omkring hvad med Stoffer og hun forsikrede at han også kom ind på de tre. Det var de så ikke helt enige i ved den egentlige indgang, hvor de påpegede at han var jo mere end èn meter høj, - og jeg fortalte "bedst muligt" at pigen i billetlugen havde sagt Stoffer kunne komme ind; det var der ikke forståelse for, så jeg måtte slippe 26 Euro ud over de 85 Euro for en "Family Ticket", men ok - brokke mig gad jeg egentlg ikke med de fik da lige ordet "stupido"! med på vejen…
Vi havde en dejlig dag i Gardaland, vi startede i "det vilde træ" kaldet "Magic House" som Anette og Connie havde fortalt så meget om siden sidste gang - og bob bob - det var da sjovt, men ikke så vildt når man var forberedt. Derefter forsatte vi rundt på diverse forlystelser, vi fik prøvet "I Corsari" et sørøverskib med et kæmpe landskab under, "Mamutten" en hurtig ruchebane og Toke og Normann prøvede de to andre store ruchebaner "Blue Tornado" (Klart den fedeste og hurtigste jeg har prøvet), "Magic Mountain" og den hvor man kører med hovedet nedad 3 gange "Sequoia Adventure". Normann og Antte prøvede den nye 2010 atraktion "Inferis" en horrorlabyrint med levende skuespillere, hvor Anette var så "heldig" at skulle lede an… Det var den eneste atraktion hvor der var en egentlig kø, det tog vel ca 45 minutter i kø, mens alle de andre tog max. 10-15 minutter; i det hele taget var der slet ikke så mange mennesker som for 2 år siden. Aftensmaden blev indtaget på "Covo de Bucanieri": en typisk menu med burger + fritter og cola. Da vi besluttede os for at forlade Gardaland lidt før kl. 22 var vi så heldige at se deres aften optog, herefter kørte Connie og Carsten hjem til hytten, men vi andre lidt blev 1/2 time mere for at prøve et par ting mere med Stoffer. Vi fik også prøvet disse andre attraktioner: "4D Adventure - Himalazon","Ramses Revenge", "Fuga de Atlantide", "Jungle Rapids", "Colorado Boat", "Spongebob 4D" og flere andre..
Fredag
Gik primært med at hygge os ved poolen og i søen, vi slappede bare af og læste… Omkring kl. 18 kørte Connie, Carsten og Anette mod operaen i Verona arena for at se "Madamme Butterfly", mens Normann, Toke og Stoffer blev hjemme og spiste pizza. Det var spændende at være i Operaen, inden den startede blev der spist på en lille cafe. Operaen var en laaaannngggggtrukken sag (eller rettere en sej død), bogstavelig talt var 2 akt. en lang klagesang ifgl Anette, og trapperne de sad på var brandvarme efter en at have suget sol en hel dag. Operaen varede fra kl. ca. 21 til midnat, så klokken var omkring 00:45 inden de var hjemme, en oplevelse rigere.
Lørdag
Var der heller ikke lagt de store planer for; Normann og Carsten kørte en lille tur til Peschiera for at se på togplanen til Venedi, planlagt til mandag - det tager 2 timer med tog hver vej. Resten af dagen var igen afslapning med læsning, badning i søen og poolen og VM fodbold (som vi har set flere gange).
Til aften fik vi hjemmelavet Chilli Con Carne med frisk salat med mozzerella og brød.
Søndag
Var endnu en afslapningsdag, allerede kort tid efter morgenmaden syntes Anette at hun var helt færdig af varmen og af at der ikke skete meget, så vi valgte at gå en tur langs søen bare for at bevæge os lidt; det var en rigtigt hyggelig tur, der var en masse mennesker (mest italienere) på stranden langs søen og mange af dem grillede med en himmelsk duft.
Turen fik desværre en ende ved en privat havn med adgang forbudt, så vi valgte at gå lidt tilbage på stranden og så op i byen, der så vi en masse spændende italienske huse med flotte haver og ind imellem også nogle huse der var i meget dårlig standt. Det er fantastisk så grønt alting er hernede, trods heden, og der er enkelte flotte plæner, helt grønne - lige til fodbold.
Senere på dagen tog Connie og Carsten Toke med ind til Peschira for at få en is mens vi andre tog en lur. Da de kom hjem hoppede Anette, Normann og Connie i søen og badede en dejlig times tid på vores gule luftmadras. Senere på aften grillede vi løs, store og små steaks med en superlækker mozzerella salat til, afsluttende med hotdogs. Efter maden legede Toke og stoffer med en bold hvor de kastede på hinanden, og fik en belgisk dreng "Siebe" med i legen, og inden vi så os løb løb de alle rundt og legede men de forsøgte at snakke og bruge fingertegn for at forstå hinanden; Stoffer troede dog fast på at Siebe kunne forstå hvad han sagde, så han snakkede bare løs på dansk. Efter at have løbet rundt i 1 times tid satte de sig med deres 3 DS'ere og spillede sammen et par timer.
Jeg blev også færdig med del 1 og 2 af Dean Koonz's Frankenstein, der er i 3 dele, men den sidste havde jeg ikke kunne få fat i inden ferien.
Mandag
Var afsat til Venedig, og da det er nemmest at komme til byen vi tog (der er slet ingen vej dertil direkte), stod vi selvfølgelig tidligt op for at være med toget 09:01 til Venedi, da det tager 2 timer.
08:45 var vi klar, biletterne var købt, men surt - 1 times forsinkelse på toget - så er det altså træls at stå på en varm banegård og vente, samtidig med at antallet af bænke var minimalt; heldigvis havde vi dog vores bøger og DS'erne med; så der var noget at fordrive tiden med. Toget endte så med at blive 1 time og 20 minutter forsinket, men det var sgu dejligt da det kom; - der var lidt pres på at få siddepladser, men det blev løst - så efter ca. 2 timer mere, ca 12:15 stod vi endelig på banegården i Venedig, og der er virkelig ingen vej med bil derud, da Vennedig ikke hænger på fastlandet, men simpelthen er en ø kun forbundet via jenbanen.
Da vi var godt sultne og tørstige slog vi os hurtigt ned foran en bank for at spise de medbragte sandwiches, vagten udenfor kiggede godt nok noget, men han smed os da ikke væk, og vi sørgede for at rydde pænt op efter os. Derefter var målet Markus pladsen, der er en masse skilte der peger mod den, og på kortet ser der jo ikke ud til at være langt..... Men der er et pænt stykke og gaderne i Venedi er jo alt andet end bredde, så vi gik, gik og gik - i mellemtiden kan man så se på butikker, hvor 80% af dem er butikker med glaskunst i alle afskygninger, det er rigtigt flot, men før eller siden bliver man jo mættet, der er også lidt tøj, men nærmest ingen elektronik eller musik - det er klart meget turist orienteret.
Så vi gik og gik indtil vi nåede pladsen, på vejen så vi en masse af Venedis bygninger, der er alt fra det flotte det det faldefærdige, vi så broer, skulpturer osv. osv. - alt i alt spændende, omend varmen var streng. Til sidst nåede vi Markus pladsen, der da også er rigtig flot, vi tog en masse billeder og studerede de gamle bygninger. Derefter ville vi finde en McDonalds for at få tisset (der ved man jo at toiletterne har en vist stand), men den var vist nedlagt, og da turen tilbage ville være lang at gå, valgte vi at tage en vandtaxi tilbage til banegården for at slappe af i benene - det også en hyggelig tur hvor ungerne og Connie lige fik en lur men vi andre så Venedi fra Vandsiden.
Vi var så ved banegården i meget god tid, ca. 1 time før adgang - adspredelse var at få tisset af, til 0,8 Euro pr. person i mønter, - møj besværligt når der skal 4 på "det lille hus"… Derefter snuppede vi lige en is.
Togturen hjemaf gik stille og roligt som planlagt, alle var dog ret trætte. Vi havde allerede bestemt at vi ikke gad ud og spise, så på banegården i Peschira skiltes vi, Connie og Carsten tog ud for at spise, mens vi andre tog hjem for at bade i søen, det var virkeligt lækkert oven på en lang dag, derefter et bad og en hyggelig aftensmad bestående af en masse rester. Connie og Carsten kom lidt senere, ret bombet, man kunne tydeligt mærke at de ikke lige havde fået en opkvikkende tur i søen og et bad. Efter maden legede ungerne med deres nye ven Siebe fra Belgien, indtil det blev mørkt og vi alle tørnede ind trætte efter en lang dag.
Tirsdag
Var sidste dag i Garda Village, og man kan mærke at alle er ved at være modne til at komme hjem, vi valgte derfor at tage på marked igen i Desenzano, da der var noget tøj Anette gerne ville se på; Connie og Carsten ville ikke med, men de har jo også været der en del gange efterhånden. På markedet fik vi købt et par seje trøjer til Toke, en lille kjole til Sarah, men ikke noget til Anette, hun kunne ikke rigtigt finde den trøje hun havde set en uge tidligere, og kunne ikke rigtigt finde andet. Da vi kom hjem slappede vi lidt af, og da Connie og Carsten kom hjem fra et besøg i "La Grande Mela" , et indkøbscenter mod Verona, fik vi frokost, - alle tænker nu på frisk rugbrød og andet pålæg end torskerogn, makral og skinke….
Efter frokost badede vi i søen med Connie og Carsten tog til poolen, efter søen tog vi hjem og slappede af, derefter begynte Anette at pakke vores ting ned, og kl ca. 18 var vi egentlig klar til at køre mod Danmark. Kl 19. satte vi os over i Garda Village's returent for at nyde det sidste måltid, og midt under maden blæste det pludseligt vældigt op, så duge og menukort fløj omkring; derfor rykkede vi indenfor - Anette og Connie fik en stor drink, og Carsten og Norman gik op for at se VM Fodbold Holland-Urguyay på storskærm, der var en god stemning, da der er mange hollændere på pladsen, så da Holland vandt var der fest og orange over det hele. Imens sad ungerne med Siebe og spillede DS.
Jeg blev her færdig med bogen "Frygtens ansigt" af Michael Crichton, en fantastisk forfatter der har skrevet mange, mange gode bøger, mange af dem filmatiseret; bedst kendt er nok Jurassic Park og Kuglen (Sphere).
Onsdag
Startede vi efter en kort morgenmad kl 08:26 fra Garda Village, pakkede og klare - og Siebe løb til bilen for at sige farvel, turen gik uden de store problemer, det var meningen vi skulle overnatte i Braunschweig, men efter ca. 600 km stak vi hovederne sammen og bestemte os for at køre direkte hjem - lige 900 km mere, og så fløj bilerne over de tyske landeveje, med et stop hos Fleegaard for at at shoppe lidt og en hurtig fransk hotdog. Vi holdt imponerende 124 km/t i gennemsnit over hele dagen (topfart 196 km/t), og var hjemme kl 23:40, bare en smule trætte.
Tur Fakta
Fra | Til | Antal Km |
---|---|---|
Klarup | München | 1288 |
München | Sirmione | 491 |
Sirmione | Sirmione | 232 |
Sirmione | Klarup | 1779 |
Ialt |
| 3790 |
Alle målinger var på Mitsubishi'ens km-tæller; bemærk at bilen kører på 205/55-16 istedet for 205/45-16 som passer til den, dette giver en afvigelse på ca 7%. Tallene er justeret ved at gange tællervisning med 1,069.
Eksempel på benzinforbrug:
Tankning: Rasthof Uhrsleben - 25-06-2010 14:38 (Tyskland) - 34,66 Liter - 450 km = 12,98 km/L
Tankning: Aral H. Afscahr Dipl, Schwarzleite, Schnaittach - 25-06-2010 18:15 (Tyskland) - 35,27 Liter - 353 km = 10,0 Km/L
Tankning: Shell, Scönberg - 26-06-2010 11:38 (Østrig) - 31,43 Liter - 340 km = 10,81 km/L