Det var lidt af en speciel weekend, med blandede fornøjelser (ked af det)

Fredag tog Toke i sommerhus, så Anette og jeg lejede (der var jo også kedeligt håndbold) Dark Shadows og Poppers pingviner til Christopher.

Så fredag aften var hygge, dog faldt Anette i søvn midt i Dark Shadows, så resten fik vente til lørdag.

Lørdag var det aftalt at Anette skulle hjælpe Linda og Svend Aage med at rydde op, men igen da ville vi lige tage i motionscenteret; her tog jeg fat i lidt styrkeøvelser for første gang i 2-3-4 måneder, med det resultat at pludselig fik jeg en kraftig krampe i lårmuskelen og måtte stoppe..

Nå, Anette blev afleveret og jeg humpede hjemaf, bare at komme ud og ind af bilen var en udfordring, men det gik da.. da jeg kom hjem fik jeg da skuret brusekabinen ned med Cillit Bang (der SLET ikke virker som i reklamerne....), der var kalk nok til 1 års produktion hos Portland (tommel ned)

Natten til søndag vågnede jeg midt nat med seriøst (advarsel) ondt i begge overarmsmuskler (så der er da nogle), virkelig ondt og jeg kunne slet ikke strække mine arme ud; så det var ikke meget søvn jeg fik resten af natten. Dette er forsat indtil nu (mandag morgen), selvfølgelig er det meget mildere, men det meste af søndagen - hvor Anette også blev kørt op for fortsat at hjælpe - havde jeg mere end svært ved at stække især venstre arm bare nogenlunde ud; når den er bøjet er der sådan set kraft nok, men jeg kan ikke strække den. Så jeg tullede rundt det meste af søndagen uden at lave en skid fornuftigt..

Sidst på eftermiddagen hentede Christopher og jeg Toke og Anette i Vejgaard med traileren, kørte på genbrugspladsen med skrald, hvorefter vi tog hjem og hyggede lidt sammen og spiste en god aftensmad. Allle lektier var heldigvis lavet, så der var tid til at spille osv.

Håndbold så vi (heldigvis) ikke, det var jo også en meget trist affære....

 

  • Ingen etiketter