logo
Igår var noget af en dag; - Netic havde indviteret sine medarbejdere på Nibe festival, med VIP pass - så kl 09:20 blev jeg afhentet af Jesper for at køre mod Sebbersund hvor Morten (en anden god kollega) havde inviteret til brunch. Velankommet til Morten og Io's hus ved vandet guffede vi løs af bruch, men da vejret var temmelig vådt, blev vi lidt længere end engentlig planlagt (ærgeligt at jeg missede Den Gale Pose, øv!), så vi nåede også lige lidt øl, cider og Irish Coffe..
Kl ca. 13 tøffede vi mod Nibe festivallen for at se "The Powls" - og lige ankommet til festivallen ringede Anette og sagde at "jeg skulle ikke være nervøs, men hun var altså lige besvimet i vores gang, men hendes far og mor var på vej...". Heldigvis  var Jørgen og Diana kommet forbi og det var sket mens de havde været der, sikke en timing, tænk hvis hun havde været alene med ungerne!!!
Nej, det bliver man da heller ikke nervøs af, vel....; - men da hun var i gode hænder tog jeg videre til festivallen, og startede med at se lidt på "The Powls", - de var faktisk ganske gode, gamle danske travere med rocklyd som man kan synge med på, krydret med mange kommentarer og gags, måske lidt for mange, og for lidt musik..
Men da der var Magtens Korridorer kl 14:30 på store scene, futtede vi snart derned og så dem - lad os bare sige der var et pænt lydtryk(!) Og det jeg hurtigt indså er at kender man nummeret er det fedt, kender man det ikke, så er det bare larm. Men alt i alt var de nu ganske fede, og da klassiske som "Picnic på kastellet", "I seng med Pandora" kom på, var det nu fedt. Og specielt Klichés "Militskvinder" og extranummret "Anne Grethe hesteluder" - de var fede!
Efter MK gik vi videre og daskede lidt rundt og fik lidt til ganen, kom ind i VIP hvor der var fri bar. Sidst på eftermiddagen gik vi tilbage på store scene og så på Sabia, det var en elendig omgang klynke-rock af væste skuffe, af en eller anden grund skulle forsangeren skifte guitar mellem hvert nummret, og de virkede bare så uinspererede. De bedste ved Sabia var helt klart når forsangeren lukkede munden og guitaristen slog sig lidt løs...
Hele aftenen røg der sms'er til Anette om hun nu var ok, indtil iPhonen gik død, derefter var hun så lidt på egen hånd...
Efter denne sølle omgang var det tilbage til VIP området og forsluge sig i buffetten og N antal Tequila Sunrises og øl. Deres Tequila Sunrises og Isbjørne kan ikke have haft meget alkohol i, da jeg nok fik 15-20 ialt uden at blive specielt vissen; - til gengæld havde jeg blå tunge og skulle tisse konstant :-/
Efter maden gik vi ned og så lidt "The Blue Van", men jeg kendte ikke et eneste nummer, så det var noget la la og ikke så spændende
Derefter var det Suspekt på store scene, de var på som afløsere for Train, og jeg er bestemt til rap, men kendte ikke et eneste af Suspektsnumre (Troede faktisk de var de samme som Intens...) Men de rockede sgu festivallen, og fede rytmer, bestemt, selvom de gerne vil være lidt for "Bad Ass" agtigte...
Kl 23 var det Thomas Ring, det var kedeligt - kendte ingen numre, så vi daffede til Treefight For Sunlight hvor vi rokkede lidt, og Martin og jeg var igen(!) blevet sultne, - nej nok ikke rigtigt sultne, vi skulle bare have en festival burger, - så der røg lige en burger ned, utroligt hvor godt den kan smage ved midnats tid, selvom den egentlig er halvkold og egentlig kedelig..Og mens vi tyggede, hørte vi lige fed musik fra blå scene, der skulle vi have været noget før, vi fik lige "Når tiden går baglæns" for fuld udblæsning, det var fedt!
Så var det Aqua tid, alle stimlede sammen kl 00:30 foran store scene hvor Aqua fyrede den af, jeg syntes det var et totalt fedt show der holdt 100%, men jeg er jo også stor Aqua fan. Midt under Aqua kom der lidt regn, men heldigvis var det kun 10-15 minutter. Aqua fyrede den totalt af og havde hele 3 ekstranumre - vi fik alle de gode og de sluttede fornemt af med "Back to the 80'es". Aqua Lene og Dif'en var da altså bare for fede, tænk at man kan fyre samme sang af for 2000'ntende gang med sådan en intensitet :-)
Efter Aqua var der faktisk Vejgaard Tårnblæserlaug, men det skulle vi nu ikke have noget af, og vi var godt møre til at komme hjem. Så Ole og jeg hoppede i Karsten bil, og fluks var vi hjemme, - dejligt!! Så jeg var hjemme kl ca 02:45, træt, mudret og med totalt tinutus, der dog her 12 timer efter er aftagende!!
For fedt!!!
IMG_0498 IMG_0500
IMG_0508  IMG_0499
  • Ingen etiketter