Du ser en gammel version af denne side. Se den nuværende version.

Sammenlign med nuværende Vis sidehistorik

« Forrige Version 6 Næste »

Da jeg da stadig anser mig selv for lidt "nørded" og et stort legebarn ("stor er den der bevarer barnet i sit hjerte") , kommer mine hobbies lige her, i fuldstændig tilfældig rækkefølge...

Motorcykler

I 2002 fik jeg endelig det motorykel kørekort som alle mænd vel engang i mellem har sukket efter at have; så jeg købte mig en brugt motorcykel; en Suzuki GS500E - men efter at have kørt på den i bare 3 uger blev jeg hurtig klar over at den var sgu for lille: 42 Heste er bare ikke sjov nok!Så jeg skippede den hurtigt og købte en endnu ældre Kawasaki GPZ 900 fra 1985 - egentlig en temmelig gammel motorcykel, men også lidt af en legende, da den var den første "Ninja" og var med i Top Gun, hvor Tom Cruise kørte på den.

Den var rigtig god, når den altså kørte, efter at have brugt mere en 25000 kroner på reperation hos Bikes And Parts, Allborg (der ALDRIG skal reparere på mine mc'er igen!) på under 2 år byttede jeg den hos mekanikeren til min nuværende en Honda VFR 750 fra 1996 med kun 20000 Km på tælleren. En virkelig flot cykel med en unik specialmaling, næppe findes lige i Danmark eller måske verdenen, dog syntes jeg den fysisk er lidt lille.

Jeg samler i forbindelse med mc hobbyen også på film og klip med alt inden for motorcykler, kig på VFR siden for at se disse.

I maj 2007 blev vifferen totalskadet, og hobbyen må derfor konstateres som afsluttet for denne gang.

Film

Jeg er lidt af en film fanatiker (med tryk på lidt) og prøver at se en del film i biografen og konstant udvide min DVD kollektion med enten de nyeste eller gamle klassikere, der jo ofte kan findes for en slik på DVD.

Alt er dog med måde, og jeg går bestemt ikke så meget op i det som "i gamle dage", hvor jeg kunne være vågen en hel nat for at vente på en film på en kanal - idag fortrækker jeg godt nok min varme seng og falder i søvn efter 15 minutter af de fleste film i sove-værelset, det må være et klart tegn på alderdom (suk).

I forbindelse med hobbyen har jeg et godt kendskab til skuespillere og skuespillerinden, instruktører og hvem-spillede-hvad-i-hvilken film, her kan man jo udnytte den fantastiske&nbsp www.imdb.com for at bevise at man havde ret :-).

Se mine favoritfilm her

Tegneserier & Superhelte

En anden mindre hobby er at læse og samle på tegneserier (comic books), dog gider jeg efterhåden ikke smide penge efter denne hobby, hvorfor de fleste indkøb af sådanne ting kun foregår gennem steder som byttecentraler.

De sidste par år har det mere været at samle alle superhelte film på DVD.

Men jeg kan best lide de klassike superhelte som Batman, Spiderman, Dare Devil m.fl. Batman har dog helt klart en speciel plads, da han har været min favorit siden jeg var 10 år - af samme grund blev jeg kaldt "Batman" hos millitæret. En af de fede ting ved Batman er f.eks. at han i visse situationer har dræbt for at redde andre; en koncept som for mange Superhelte undgår (eller forfatteren gør!)

her for at se de indscannede forsider fra mine tegneserier, eller gå til undersiderne Batman, Superman eller Dare Devil.

Tegneserie & Superhelte hobbyen er kombineret med DVD hobbyen ved at jeg forsøger at købe alle Superheltefilm, der er porteret fra tegneserie til film eller animeret film - dog stadig ud fra at pengepungen ikke bare skal tømmes, ofte kan man vente ½ år, så fåes en del af filmene jo til spotpris eller på tilbud.

Krybdyr

I året 2005 startede jeg (vi) på at holde slanger; egentlig kiggede vi lidt efter en eller to skægagamer til at have i et terrarie, men jeg kunne hurtigt mærke at det var hos slanger interessen lå, men se meget mere om dette på Reptilhulen.dk og slangereden.dk

P.t. er hobbyen på pause.

  • Ingen etiketter