The Man. The Music. The Show

Vi tog til Hamburg søndag 12-05-2019 for at se Hugh Jackmans show - The Man.The Music. The Show. Biletterne var bestilt allerede i November 2018 og var en fælles julegave til hinanden.

Det var lidt af et tilfælde vi fik dem bestilt og vi viste dengang slet ikke hvad vi kunne forvente - vi kendte mest manden som "Wolverine" og havde da set The Greatest Showman - glimrangende film, men noget større præg havde den ikke sat. Vi troede nok egentlig at Showet handlede om filmen.

Så vi kørte mod Hamburg søndag og satte musikken fra The Greatest Showman på Spotify på derned af, faktisk syntes jeg at flere numre var genkendelige selvom vi kun havde set filmen én gang.

Vi ankom til Hamburg og havde booket værelse i 2 dage (med eget bad) på Heimat St. Pauli, der - ikke overraskende lå i St. Pauli, lige op af Reberbahn; - selvom det var søndag aften var der gang i den; efter ankomst og 1 times afslapning gik vi ned på  Panthera Rodizio og spiste - vi kendte stedet fra et tidligere besøg - og vi bestilte samme mad.

Mandag gik vi egentlig bare rundt i Hamburg centrum og nød det gode vejr; Europa Passage og Karstat etc har vi besøgt nogle gange, og vi gad ikke shoppe. Vi spiste frokost på havnen; toast med cola og vaffel med Nutella, chokolade og vanilje is til dessert.

Efter at have gået rundt i 5 timer hentede vi bilen, den var parkeret under en p-kælder der tilhørte Hotel Empire - vi var lidt spændte på om vi kunne få den ud, men det gik uden problemer. Efter at have hente bilen kørte vi ud til Barclay Arena hvor showet skulle foregå, for lige at se os om - specielt omkring parkering.

Lidt før kl. 18 kørte vi mod arenaen igen og holdt i kø - heldigvis havde nogle mennesker set snit til at arrangere parkering hos flere firmaer derude for 5 EUR - billigt og nemt - og en skilling i deres lommer.

Der var en større kø foran arenaen, men det gik hurtigt at komme ind - også selvom vi skulle gennem metaldetektorer og lige visiteres.

Kl. 19:30 sharp startede Showet, og sikke en oplevelse, sikke en mand - før var han for mig i store træk "bare" Wolverine, men efter at have læst en del om ham og set hans show - Wow !!
Respekt for en 50 årig der kan danse, steppe, synge (også uden musik/backing) og bare - ja, levere et Show fuldt af personlighed, sentimentalitet og dynamik.

Det var en fantastisk show; måske ikke The Greatest, og der var ikke meget Wolverine over det, men det var en livshistorie med et Potpourri og repetoire der spænder så bredt, godt backup af 10 dansere/solister samt et orkester der også fik tid i rampelyset. Godt med skærme der fyldte med spændende klip under hele showet og gav en extra dimension.

Han var ikke bleg for et improvisere og hev bla. et par op på scenen, det var lige før damen i parret skippede den iøvrigt kommende ægtemand på scenen, så travlt havde hun med at kramme Hugh. Og en anden i publikum fik en autograf på sin Wolverine tatoo :-)

Showet spandt over en del numre fra The Greatest Show over gamle musicals som Singing in the rain til en speciel hyldet til Peter Allen (som jeg ikke aner hvem er... før igår). Sidste del af det glamurøse show fyldt med anekdoter og personlige indspark var et indslag om Australiens natives - Aboriginals, der fik en stor respekt og hyldest fra manden, det var stortslået og skønt.

Og til slut var der et kort Wolverine indspark efter en heftig omgang rytmik der inkluderede andre kunsteneres "thunder" og "jump" - med trommestikker som "claws" til stort hyldest, afsluttende med kommentaren: "Let's see Ryan Reynolds do that"

Video'er og billeder retfærdiggør slet ikke showet, men nederst er der lidt.

Efter showet kørte vi - helt høje - på McDonalds og fik aftensmad - derefter til Hotellet.

Tirsdag morgen stod vi op, kørte til grænsen og fik "morgenmad" ved 11:30 tiden i Citti Park, hvorefter vi handlede og kørte til Klarup.