Facebook gruppe: https://www.facebook.com/groups/zensehomeusers
Kommentarer mv. modtages gerne på bnp@mos-eisley.dk
Firmaet Zensehome har idag 14-11-2025 fremsendt denne mail:
Kære kunde
Tidligere i år sendte vi en besked ud, hvor vi søgte nye ejere til ZenseHome. Det er desværre ikke lykkedes os at finde nogen, som vil overtage selskabet, og vi ser os derfor nødsaget til at lukke den 1. februar 2026.
Da vi overtog ZenseHome i 2018, investerede vi massivt i udvikling af produktet med målet om at skabe en økonomisk bæredygtig forretning. Det er desværre ikke lykkedes, og derfor ser vi os nu nødsaget til at lukke.
Alt salg og support stopper fra dags dato. Vi vælger dog at holde servere og app åbne frem til den 1. februar 2026. Dette betyder, at dit ZenseHome system vil gå offline d. 1. februar 2026.
Firmware gøres tilgængelig på Github
Vi gør firmwaren tilgængelig på GitHub via ZenseHome-profilen, hvor den vil være tilgængelig fra den 1. december 2025: ZenseHome · GitHub
Er du interesseret i at overtage selskabet?
Skulle du være interesseret i at overtage selskabet, bedes du henvende dig til info@zensehome.com.
Hjemmsiden ser nu sådan ud:
Så hvad gør vi Zensehome ejere herfra?
P.t. er det ukendt hvad der vil ske med de fysiske aktiver - reservedele - der må eksistere.
Man kan håbe at nogen overtager og driver systemet videre; eller i det mindste laver en form for reservedels shop - men som man ved: Håb er ikke en strategi...
Har du det gamle system
Det gamle system der bestod af en lille boks med en 230V forbindelse og havde enten USB eller netværk udgik for en del år siden og ZenseHome gik faktisk konkurs.
Har du dette har lukningen meget lidt betydning for dig, ud over at reservede dele ikke kan fremskaffes fra ZenseHome - hvis de overhovedet har kunnet.
Så du må opkøbe brugte dele og kan sikkert drive systemet et rum tid endnu, - jeg mener faktisk det kan fungere uden boksen, men så kan du ikke bruge app eller konfigurere det mere.
Har du det nye system
Efter konkursen lavede ZenseHome det nye system, hvor boksen er erstattet af en mini computer koblet til alle 3 faser i dit hus (af en elektriker - og skal afmonteres af en elektriker også) - og denne boks er et stykke avanceret hardware, der næppe kan replikeres eller laves igen (indenfor rimelige omkostninger).
Denne boks har disse udgående muligheder:
- Over 230 V til ZenseHome udtag, kontaker m.v. du har i dit Hus
- MQTT over netværk til f.eks Home Assistant eller Homey
- Philips Hue forbindelse over netværk
Og noget Cloud forbindelse til ZenseHome's servere udenfor dit hus.
Disse servere slukkes 01-02-2026 og det hele store spørgemål er hvor meget der vil virke derefter:
| Funktionalitet | Status af 15-11-2025 | Testet |
|---|---|---|
| Over 230 V til ZenseHome udtag | MÅ FORMODES AT VIKE | Jeg har ingen kontakter parret med loftsudtag eller noget, så jeg kan ikke teste det. |
| Mobil App til styring og konfiguration | VIRKER IKKE | 15-11-2026 |
| MQTT over netværk | VIRKER IKKE | 15-11-2026 Efter at have hevet internat kabel fra min router virkede de første 2-3 tryk - derefter var der absolut intet liv. |
| Philips Hue forbindelse over netværk | UKENDT |
Vi er blevet lovet af ZenseHome siden 2020 at MQTT og Philips Hue vil virke online (her fra deres hjemmeside):
Holder dette ikke vand kan man måske godt argumentere for at man har købt noget under falske forudsætninger.
Hvis både MQTT og Philips Hue stadig virker efter 01-02-2026 vil dit system virke som før, og det du skal tænke på er at når boksen dør, stopper hele dit system med at virke, dør dine kontakter eller udtag, skal du ud og lede efter reserve dele brugt eller måske i de aktiver firmaet har efterladt eller frasolgt.
Boksen er central i systemet.
Fremtiden
Se det i øjnene - dit ZenseHome system lever nu på lånt tid, og hele "signal over 230V" teknologien er en død sild, både fordi den involverer stærkstrøm og dermed elektriker-udgifter og dyrt hardware, og fordi der allerede er etableret produkter og teknologier der er billigere og nemmere at bruge.
Jeg har heller ikke hørt om alt for mange der ikke havde lidt underligheder i deres ZenseHome system - især fordi en dårlig ting på dit 230V net kan forstyrre signalerne, - der er på Facebook en eller anden der til sidst fandt ud af det var hans plæneklipper robot's strønforsyning (trafo) der lavede balladen.
Generelt vil jeg mene at der er:
- Zigbee - standardiseret protokol der er meget bredt supporteret, udfordret af at implementeringer ikke altid er gode og den deler frekvens med WiFi
- WiFi - standardiseret protokol der er meget bredt supporteret og findes i alle hjem, med ulempen at konstant wifi kræver meget strøm (derfor ikke godt til batteri drevne ting) samt den har begrænset rækkevidde. Har et par andre ulemper og fordele.
- Z-Wave - standardiseret protokol der er meget bredt supporteret og måske i virkelig
- Thread - Ny protokol jeg ikke kender.
Lidt tanker:
- Alle dine kontakter er LK FUGA i størrelse og form - og det begrænser og hvad der faktisk kan placeres i stedet for.
- Levetid på det du evt. erstatter spiller også ind - kan du få reserve dele eller nye ting der matcher det du har (især visuelt) om 5 år?
- Vi har 230V ved kontakterne, og ønsker vi at erstatte vores kontakter med noget batteri baseret, eller udnytte at der er fast strøm.
Rigtigt mange af os har måske allerede noget IKEA trådløs, Philips Hue, Ledvance eller Tyua smart pærer mange steder - og udfordringen er dermed at få signalet dertil fra en ny kontakt der erstatter ZenseHome enhederne - loft og væg stik vil forsat virke.
Dette kan gøres med en af de ovenstående teknologier, men kræver stort set altid "noget imellem" kontakt og pære - f.eks en gateway, protokol router eller lignende.
Jeg vil i de næste uger opdatere dette dokument med muligheder, tanker og formodentlig min egen plan (der bestemt også omhandler udgiften - og det faktum at når man skal skille alle kontakter af - ja, så følger der sgu nok lige lidt gen-maling af vægge med...)
Smart Home systemer
Har du læst ovenstående og tænker at du skal have et Smart Home system, er der adskillige veje til dette, min favorit er Home Assistant (hardware kan findes som Green eller Yellow), men det er lidt af et "nørde" systemet trods alt, ønsker du ikke dette kan jeg varmt anbefale Homey der er nemmere at gå til.
Derudover er der selvfølgelig også Goggle Home og Apple HomeKit, samt Samsungs SmartThings.
Forudsætning
Alt mit ser sådan ud:
Ved disse er det kun den øverste del jeg har brug for at få i noget Smart Home | Ved disse har jeg ikke brug for noget smart home. |
Lampe udtag er tændte hele tiden, så dem rører jeg kun hvis de dør og slet ikke fungerer.
Desuden har jeg allerede en installation af Home Assistant kørende - og vi nuværende setup med Home Assistant er som dette:
Så det er den røde Box der udgår og den orange del der skal skiftes til noget der kan komme i Home Assistent på en eller anden måde,
Da min plan inkluderer at det jeg vælger ikke skal være noget "flygtigt" er alle hjemmeprintede ting fra diverse 3dLabs. Smartkontakten etc som udgangspunkt ikke interessant.
Disse produkter har heller ikke en matchende 230 V udtags del.
Det jeg har af ZenseHome dækker:
| 230VA Stik | Dobbelt kontakt | Loftsudtag | |
|---|---|---|---|
| Kontor | 2 | 1 | 1 |
| Soveværelse | 3 | 1 | 0 |
| Walking Closed | 1 | 1 | 1 |
| Stort badeværelse | 0 | 0 | 0 |
| Lille badeværelse | 1 | 1 | 1 |
| Bryggers | 2 | 1 | 1 |
| Tokes værelse | 3 | 1 | 1 |
| Christophers værelse | 2 | 1 | 1 |
| Gang | 3 | 3 | 0 |
| Køkken | 3 | 1 | 0 |
| Alrum | 2 | 3 | 2 |
| Stue | 4 | 2 | 2 |
| Total | 26 | 16 | 10 |
Plan 1 - Standard kontakter med switch bagved
Plan 1 er at skife kontakter og udtag til noget almindeligt (med fjeder) og placere en Smart Home del bagved - det kunne være:
| Produkt | Pris/stk | Pro | Cons |
|---|---|---|---|
| Hue Wall switch | 256 kr | Passer godt i mit Hue koncept. Kendt leverandør. 230 V - ingen batteri. | Kun Hue (Fornemtligt understøttet i Home Assistent dog) |
| Shelly 1 Mini Gen4 - WiFi + Zigbee relæ, potentialfrit kontaktsæt | 154 kr | Flexibelt og billing. Kendt leverandør. Både WiFi og Zigbee. 230 V - ingen batteri | Bred understøttelse af begge protokoller. |
Nordtronic et eller andet |
Plan 2 - Wiser fra LK (Schneider)
Et alternativ er at skifte hele systemet ud til et nyt og (ret) anerkendt - LK fra Wiser. Tryk m.v. skulle være ZigBee kompatible, men når jeg læser i diverse Home Assistant fora's er de ikke altid lykken at få dem på via Zigbee.
Der findes også en
Wiser Gateway som jeg nok ville vælge at bruge - Der er meget info på https://www.lk.dk/professionel/produktoversigt/intelligente-systemer/wiser-smart-home/
Prisen for denne løsning vil nok desværre være rimelig høj, og man er igen bundet til én leverandør.
Plan 3 - Blænd alle kontakter
Det er nærliggende - blænd alle kontakter og hav kun udtag - her vil jeg stadig skifte alle dele:
Tablets i rum
Idag har vi en Samsung tablet i vores Alrum som vi bruger ret flittigt til at tænde/slukke med - når ZenseHome fucker op...
Sådan en kunne man potentielt placere i alle rum - en tablet ligger i omegnen af 800-1000 kr pr rum, men flexibiliteten med Home Assistant er stor, og alle rum behøver ikke have samme Dashboard og funktioner og det ville give så meget mere end bare lys - man kunne tænde slukke alarm, se ude kamerarer osv osv
Men har det WAF faktor og er det praktisk nok i hverdagen.
Ret meget tænd sluk kan idag klares med:
- Motion sensorer af den gamle PIR type, eller de mere moderne og advancerede med microwave.
- Tale til Google Home, Home Assistant eller Alexa
Som en lille extra ting kunne man lave kontakten til en USB udgang, så var der også ladestik til tablet'ten
Smart buttons på blændplader
Man kunne også klæbe mindre Smart buttons på blændpladen, der er en større range af Zigbee som Flic. For Flic findes er en lille indsats til FUGA
Desværre er Philips Hue Tap Dial lidt for stor til at placere der.
Sonoff Smart Scene Wall Switch NSPanel Pro
Der findes også en lang række Smart panels som Sonoff Smart Scene Wall Switch NSPanel Pro - udfordringen er de passer ikke i Fuga og skal dermed - som med Tablets - palceret ved/på den afblændede kontakt.


