Facebook gruppe: https://www.facebook.com/groups/zensehomeusers
Kommentarer mv. modtages gerne på bnp@mos-eisley.dk
Firmaet Zensehome har idag 14-11-2025 fremsendt denne mail:
Kære kunde
Tidligere i år sendte vi en besked ud, hvor vi søgte nye ejere til ZenseHome. Det er desværre ikke lykkedes os at finde nogen, som vil overtage selskabet, og vi ser os derfor nødsaget til at lukke den 1. februar 2026.
Da vi overtog ZenseHome i 2018, investerede vi massivt i udvikling af produktet med målet om at skabe en økonomisk bæredygtig forretning. Det er desværre ikke lykkedes, og derfor ser vi os nu nødsaget til at lukke.
Alt salg og support stopper fra dags dato. Vi vælger dog at holde servere og app åbne frem til den 1. februar 2026. Dette betyder, at dit ZenseHome system vil gå offline d. 1. februar 2026.
Firmware gøres tilgængelig på Github
Vi gør firmwaren tilgængelig på GitHub via ZenseHome-profilen, hvor den vil være tilgængelig fra den 1. december 2025: ZenseHome · GitHub
Er du interesseret i at overtage selskabet?
Skulle du være interesseret i at overtage selskabet, bedes du henvende dig til info@zensehome.com.
Hjemmsiden ser nu sådan ud:
Så hvad gør vi Zensehome ejere herfra?
P.t. er det ukendt hvad der vil ske med de fysiske aktiver - reservedele - der må eksistere.
Man kan håbe at nogen overtager og driver systemet videre; eller i det mindste laver en form for reservedels shop - men som man ved: Håb er ikke en strategi...
Har du det gamle system
Det gamle system der bestod af en lille boks med en 220V forbindelse og havde enten USB eller netværk udgik for en del år siden og ZenseHome gik faktisk konkurs.
Har du dette har lukningen meget lidt betydning for dig, ud over at reservede dele ikke kan fremskaffes fra ZenseHome - hvis de overhovedet har kunnet.
Så du må opkøbe brugte dele og kan sikkert drive systemet et rum tid endnu.
Har du det nye system
Efter konkursen lavede ZenseHome det nye system, hvor boksen er erstattet af en mini computer koblet til alle 3 faser i dit hus (af en elektriker - og skal afmonteres af en elektriker også) - og denne boks er et stykke avanceret hardware, der næppe kan replikeres eller laves igen (indenfor rimelige omkostninger).
Denne boks har disse udgående muligheder:
- Over 220 V til ZenseHome udtag, kontaker m.v. du har i dit Hus
- MQTT over netværk til f.eks Home Assistant eller Homey
- Philips Hue forbindelse over netværk
Og noget Cloud forbindelse til ZenseHome's servere udenfor dit hus.
Disse servere slukkes 01-02-2026 og det hele store spørgemål er hvor meget der vil virke derefter:
- Over 220 V til ZenseHome udtag - MÅ FORMODES AT VIKE
- MQTT over netværk - UKENDT
- Philips Hue forbindelse over netværk - UKENDT
Vi er blevet lovet af ZenseHome siden 2020 at MQTT og Philips Hue vil virke online (her fra deres hjemmeside):
Holder dette ikke vand kan man måske godt argumentere for at man har købt noget under falske forudsætninger.
Hvis både MQTT og Philips Hue stadig virker efter 01-02-2026 vil dit system virke som før, og det du skal tænke på er at når boksen dør, stopper hele dit system med at virke, dør dine kontakter eller udtag, skal du ud og lede efter reserve dele brugt eller måske i de aktiver firmaet har efterladt eller frasolgt.
Fremtiden
Se det i øjnene - dit ZensoHome system lever på lånt tid, og hele "signal over 220V" teknologien er en død sild, både fordi den involverer stærkstrøm og dermed elektriker-udgifter og dyrt hardware, og fordi der allerede er etableret produkter og teknologier der er billigere og nemmere at bruge.
Generelt vil jeg mene at der er:
- Zigbee - standardiseret protokol der er meget bredt supporteret, udfordret af at implementeringer ikke altid er gode og den deler frekvens med WiFi
- WiFi - standardiseret protokol der er meget bredt supporteret og findes i alle hjem, med ulempen at konstant wifi kræver meget strøm (derfor ikke godt til batteri drevne ting) samt den har begrænset rækkevidde. Har et par andre ulemper og fordele.
- Z-Wave - standardiseret protokol der er meget bredt supporteret og måske i virkelig
- Thread - Ny protokol jeg ikke kender.
Lidt tanker:
- Alle dine kontakter er LK FUGA i størrelse og form - og det begrænser og hvad der faktisk kan placeres i stedet for.
- Levetid på det du evt. erstatter spiller også ind - kan du få reserve dele eller nye ting der matcher det du har (især visuelt) om 5 år?
- Vi har 220V ved kontakterne, og ønsker vi at erstatte vores kontakter med noget batteri baseret, eller udnytte at der er fast strøm
Rigtigt mange af os har måske noget IKEA trådløs, Philips Hue, Ledvance eller Tyua smart pærer mange steder - og udfordringen er dermed at få signalet dertil fra en ny kontakt der erstatter ZenseHome enhederne - loft og væg stik vil forsat virke.
Dette kan gøres med en af de ovenstående teknologier, men kræver stort set altid "noget imellem" kontakt og pære - f.eks en gateway, protokol router eller lignende.


