Så var vi ved HTH i Hjørring igår og startede med at se de renderede tegninger af køkkenet fra flere vinkler, bareværelser og bryggers - imens gik diskussionen/informationen omkring løsningen og hvad der var lagt til/fra.


Efter sådan at have rundet tingene - (og det var som forventet) - bla. var et viktualieskab fjernet da de kostede for meget nåede vi frem til bundlinien (der er afsat 80.000 + 20.000 extra): 120.000 kr..

Den tyggede vi lidt på og Christian ved HTH fortalte at der var 10.000 at spare ved at lave 3 skuffesektioner om til skabe - så der blev omfordelt lidt (der er næsten kun skuffer overalt) og det kom til at passe fint - så slutprisen blev 110.000 for alle 4 rum.


Derudover havde vi jo set en sort vaskemaskine og sort tørretumbler deroppe af mærket Bosch - der passer perfekt til den kogeplade og det køle/fryseskab vi allerede havde bestilt - jeg havde kontrolleret netprisen hjemmefra - 12.600 for begge dele, dem fik vi handlet ned til 10.000.

Derudover endte vi også med at bestille en Siemens opvaskemaskine og en frithængende emhætte 90 cm bredde af mærket Termex med motor på loftet.


Alt i alt løb vi i 165.000 for det hele, hvor der var afsat 140.000 - ikke galt, syntes jeg egentlig - med sorte hvidevarer overalt, det kommer til at se fedt ud.