Status

Efter at have testet SAMSUNG HW-Q995C, derefter Sonos Arc + Sub + 2 x Era 300 (Surround sæt) og endelig Incoming Klipsch R-605FA - besluttede jeg at gå på Sonos...det ultimative var klart Klipsch højtalerne face with raised eyebrow 

Så i foregårs blev min Marantz SR7012 med tilhørende 5.1 højtaler sæt pillet ned og alle kabelbakker fjernet - man må sige det lettede og pyntede på stuen.

Igår blev det sidste Sonos leveret - en leverance bestående af:

1 stk. Arc i sort

2 stk Sub i sort

2 stk Era 300 i sort

2 stk Sanus Era 300 standere med variabel højde.


Opsætning

Det blev sat op, modsat første oplevelse med Sonos Arc + Sub + 2 x Era 300 (Surround sæt) gik alt opsætning helt perfekt, alt blev tilsluttet og updates kørt på, uden en eneste glitch.

Jeg havde lavet et Sonos Wifi net på min UnFi, kun til Sonos, så jeg kan styre dem til det ønskede Access Point der er tættest på stuen (se Ubiquiti UniFi AP AC Pro UAP-AC-PRO) - da jeg faktisk har et ekstra liggende jeg overvejer at smide på loftet direkte over stuen.

I min router:

Dog er det åbenbart sådan, at i det øjeblik man laver et surround setup (måske også alligevel), laver Arc'en sit eget 5 GHz net til de 2 Era 300 (måske også subs?) for at kunne styre dem hurtigt nok.


Visuelt resultat:

Den ene sub er gemt bag sofaen, og det virker ganske godt. Alt er jo trådløst, så der er ikke en masse grimme ledninger, Sanus standerne er ganske flot og nemme at højdejustere, og jeg ville have højdejusterbare i stedet for faste (der er billigere).

Konklusion

Lydmæssigt er det som jeg testede, film er ganske ok, TV er ok og musik er som undgangpunkt - ikke synderligt godt - en soundbar og stereo spiller bare ikke sammen. Finder man lyd i spatial setup (Tidal eller Apple Music, Spotify har det ikke d.d.), er det klart bedre....

Men Anette var noget skuffet over musik fra Youtube i forhold til det gamle setup (Stort set alt musik på Youtube er i stereo) - der rykker det nye altså ikke synderligt... 

Desværre understøttes 2 fronthøjtalere ikke, om end der er lavet en test med det:

 

Men det er jo så heller ikke gratis at købe (endnu) mere.

Men lad os se hvad fremtiden bringer.

Men det har bestemt lettet stuen for "bagage" og pyntet at flytte 4 gulvhøjtalere og en større Reciever ud af ligningen, og det var jo en del af målet, så må man gå lidt på køb med andre ting.


Update 13-05-2024: Sættet er returneret til El Giganten, det var simpelhen bare dårligt, faktisk både til musik og TV - men da OK til film, men stadig ikke imponerende - det er konklusionen efter 10 dages brug.