Lørdag
Da vi skulle flyve med KLM kl 14:15, tog vi hjemmefra ca. 11:30 - man skal jo sådan det være der 2 timer før, og vi gik alligevel bare og ventede.
Toke kørte os til lufthavnen, da han skulle bo med Stoffer, Emma og Jake på Kærhavegårdvej mens vi var væk.
Ved ankomst kunne vi se at flyet til Amsterdam var forsinket - først til 14:40, der blev til 15:20, der blev til 15:40...
Så vi fik lidt at spise, og købte toldfri slik (det er ganske billigt)....
Den endelig afgang blev 16:25, og der var vores "connecting flight" til Rom 16:40 fra Amsterdam ligesom tabt, men vi fik at vide at der ville blive ombooked mens vi var i luften mod Amsterdam.
Og ganske rigtigt: ved ankomst til Amsterdam var vi ombooked til Rom 20:40, altså 4 timer senere end planlagt.
Så der skulle også slåes lidt tid ihjel og spises lidt, nu ville vi bestemt ikke få aftensmad i Rom. Vi havde en transport ventende i Rom (gratis via Booking.com som bonus), men den fik vi afbestilt, - men da det var indenfor 24 timer, bortfaldt den bare...
Vi kom videre til Fuimicino (Roms lufthavn, der faktisk ligger mere end 30 km fra Rom) kl. 21, altså igen med ca. 20 minutters forsinkelse. I Rom fandt vi en Taxi, og der er heldivis et fast fee fra lufthavnen til centrum på 55 EUR, og vi fløj med raketfart mod centrum med en fin stor taxa.
Vi ankom ved midnat til lejligheden og have lidt bøvl med at finde nøgleboksen, men udlejer var på SMS - så det lykkedes. Vi havde booked via Booking.com, lejligheden https://niceflatinrome.com/it/arenula/
Søndag
Søndag stod vi op og havde intet spiseligt eller drikkeligt i lejligheden, så vi gik på gaden for at finde noget.
200-300 meter fra lejligheden fandt vi en lille restaurant "Come na vorta" (Largo Di Arenula, der er flere i området) hvor vi fik en lækker omelet, her var klokken ca. 11.
Derefter gik vi videre og stødte - lidt tilfældigt på bogen Castel Sant'Angelo, som viste sig at være en flot borg inde i centrum, faktisk nok det mest spændende vi så i Rom, vi brugte 2 timer på at gå rundt og se den; og man kan komme højt op til god udsigt.
Derefter gik vi videre over til Sct. Peters kirken, vi viste allerede at der ville være stor kø, og havde hjemmefra besluttet at vi ikke skulle derind, og der var lange, lange køer af mennesker.
Så efter at have set kirken udefra gik vi videre og gik ret forkert, det kostede os en 4 km extra, men egentlig fik vi jo bare set mere på vejen.
Vi handlede på vej hjem til lejligheden, til morgenmad: kaffe, brød, ost, pålæg, vand osv osv (Vandet i Rom er formodentlig drikkeligt, men smager af tilsat klor).
Vi slappede af nogle timer og læste lidt og så lidt film.
Ved ca 19:30 tiden gik vi på gaden igen og spiste på "Come na vorta" igen, denne gang Salsimbacca og (Kartoffel) Gnocchi - Tiramisu til dessert - det var virkeligt godt, prisen rimelig og ingen "krav" om drikkepenge eller "gebyrer".
Efter maden gik vi lidt rundt i byen og så div ting, bl.a. Pantheon udefra, der er et samlingsted om aftenen:
Det blev til ca 14 kilometer ifgl. Anettes ur.
Mandag
Ved 11 tiden gik vi mod Colosseum (vi havde bestilt biletter hjemmefra på booking.com til kl. 14), på vejen så vi selvfølgelig en masse, man kan ikke bevæge sig langt i centrum uden at støde på noget oldtid eller lignende seværdigheder.
Vi ankom ca. 12:30 til Colosseum og orienterede os om hvor og hvordan vi kom ind, og spiste en lækker frokost mens vi ventede på klokken blev nærmere 14.
Kl 13:30 var vi i køen, men blev smidt ud, da man ikke kunne komme ind før tidligst 13:45
Da vi så kom igang i køen igen skulle man først vise sit papir til en person der sendte os videre i køen. Ved næste station scannede man så vores QR koder og bad om vores "papirer", og vores pas havde vi ikke med - men DK kørekort app klarede den. Hvorfor man bad om det vides ikke, alle blev ikke bedt om det.
Derefter en sikkerhedssluse med scanner, og så var vi inde i Colosseum, og gik rundt og så det der nu var adgang til, det er et imponerende sted at se. Det tog ca. 45 minutter at komme igennem.
Derefter gik vi rundt på området og så bl.a. Palantinerhøjen på afstand, der var igen en meget lang kø af mennesker.
Så gik vi mod lejligheden, det tager langt tid at gå rundt i Rom, for selv over korte distancer er der mange mennesker, meget trafik og altid lige noget at se undervejs.
Senere på aftenen gik vi ud igen og fandt en cafe - det småregnede men vi var i læ, og fik en gang mad. På hjemvejen til lejligheden købte vi Canoli med chokolade og en lille flaske Limonchello.
Det blev til ca 14 kilometer igen ifgl. Anettes ur.
Det er her klart der er en fordel ved tids-biletter, så man slipper for at står i lange køer, her skal man bare være der til tiden.
Tirsdag
Tirsdag formiddag gik vi mod Stadio Olympico, der lå ca. 6 km fra lejligheden og det var et af de mål vi havde sat hjemmefra, vi så jo ateletik derfra i foråret. Det tog os ca 1,5 time at nå derud, efter ca 1-1,5 km forsvandt turiststrømmen brat og vi kom ud i en anden del af Rom uden mange turister, men stadig med masser af biler holdende overalt.
Da vi ankom til Stadio Olympico ved 12:30 tiden, var vi så heldige at der var rundvisning kl. 13 - så vi fik set en stor del af stedet; spiller/fame tunnel, omklædninger, tilskuerpladser og VIP pladser og VIP rum osv - det var ganske imponerende, specielt hvordan de rykker rundt på alle mulige ting alt efter hvad der afholdes.
Det er fodbold hjemsted for de 2 klubber Roma og Lazio (dog er Stadio Olympico stats-ejet), og der er masser af andre events også - bl.a. koncerter.
Vi gik en anden vej hjem og spiste frokost ved 16 tiden, egentlig var planen at dele en pizza, men det blev til 2 stk.
Derefter lejligheden for at slappe af.
Om aftenen gik vi på "Come na vorta" igen rundt om hjørnet, da benene var ret færdige og fik en lettere aftensmad, trætte....
Det blev igen til ca 14 kilometer igen ifgl. Anettes ur.
Onsdag
Startede med at vi gik mod Trevi fontænen, på vejen så vi den gratis del af det meget imponerende bygningsværk "Monument to Victor Emmanuel II" på vejen - ud over det er vandvittigt stort og flot er det også nyt i forhold til resten. Derefter gik vi til Trevi fontænen, hvor der var alt for mange mennesker...
Efter fontænen gik vi i Swarowski og shoppede lidt og derefter til Den Spanske Trappe. Herefter forsatte vi til Galleria Alberto Sordi, hvor vi fik en Arancini med Cafe latte; en lækker italiensk snack vi ikke har mødt før.
Derefter hjem i lejligheden og slappe af - på vejen købte vi en række italienske kager der skulle smages til kaffen.
Senere gik vi mod Giardino degli Aranci (Appelsinhaven), som lå i den anden ende af alt det andet vi har set i Rom, den ligger hørt og med god udsigt over Rom, og det er et sted hvor de lokale også kommer.
Så gik vi mod "Det jødiske kvarter", hvor jøderne under 2. verdenskrig var stuvet sammen, der var ikke rigtigt noget at se som sådan.
Endelig fandt vi en ny restaurant og fik hhv. Salsimbacca og en pizza; men kvaliteten var ikke som på "Come na vorta" desværre - men det var ok.
På hjemvejen til lejligheden købte vi lidt kager til kaffen igen.
Det blev igen til ca 14 kilometer igen ifgl. Anettes ur.
For at forberede os til hjemturen, ville vi booke en Taxi - det kan man så ikke om formiddagen pga. travlhed, så prøvede vi Uber, der kan man heller ikke få "normale" ture om formiddagen (jeg har en ide om at Uber og Taxi'er har noget fælles - få vi så ikke nogle Uber eller f.eks Bolt biler)), så skal man op i en "Black Uber" til 87 EUR.
Så Anette fandt en Shuttlebustil 14 EUR, der afgik fra Roms Termini busterminal, der var kun 2,7 km derhen (40 min ifgl Google).
Torsdag
Vores KLM fly gik kl 12:40 fra Fuimicino, og Shuttlebus'sen gik kl 09:10.
Så vi stod op kl. 07 - havde glemt at købe brød, så morgenmaden var rest af kager, youghurt, pålæg uden brød og kaffe.
Så ville vi cheke ind via KLM's App, men det kunne vi ikke stod der i App'en - vi skulle kontakte en KLM Desk i lufthavnen.
Vi var klart 07:40 og forlod lejligheden med bagage - 2 kabinekufferter på hjul og en rygsæk.
Det blev en hård tur til busstationen over stok og sten (mest brosten) og gader og stræder - vi svedte godt da vi nåede busterminalen, var vi gået fra lejligheden 08:15 som planlagt havde vi ikke nået bussen 09:10 det er sikkert.
Men vi kom på bussen og den kørte mod lufthavnen, det vilde her er lidt at 09:45 var vi ikke ude af centrum endnu, men kørte forbi Castel Sant'Angelo, der lå under 2 km fra vores lejlighed; vi havde simpelthen kørt gennem små gader og at køre bus i Rom er helt sikkert et spændende chauffør job...
Men 10:15 var vi i Fuimicino og gik mod KLM skranken, hvor vi fik at vide at vores kabine kufferter ikke måtte komme i kabinen - hvorfor vides slet ikke - men de skulle checkes ind som kufferter. Det passede os egentlig rigtigt fint; så skulle vi ikke slæbe dem rundt mere - og teknisk var de over KLM størrelse... og det kan jo koste en skilling.
Flyet var lettere forsiket - ca. 35 minutter - og fordi vi missede et slot til at lette i, kom vi bag i næste kø i Amsterdam.
I Amsterdam havde vi "passende" tid til at skifte, men her var flyet til Aalborg forsinket ca. 30 min (det var 4 forsinkelser ud af fire fly, KLM...) så der var tid til kaffe og Arencina igen
Vi landede kl. ca. 18 i Aalborg og Toke hentede os efter vi havde samlet vores bagage op.
Der blev lige handet lidt og spist aftensmad med ungerne, før vi startede på tøjvask, oprydning, lidt rengøring og endelig afslapning foran TV'et.
Lidt om Rom
Som skrevet kan man ikke gå mange meter uden at se noget gammelt, en kirke (ofte åben) eller lignende. Det tager også tid at komme fra A til B, selvom vi var der her slut September, så var der stadig mange turister - vi tør slet ikke tænke på Juli/højsæson situationen, se lidt stats her.
Rom er generelt en flot, men også en kaotisk by på så mange måder, specielt er trafikken pretty insane og respekten for streger, lyssignaler og især parkering - det sidste er simplehen stort set ikke eksisterende.. vi så de mest sindsyge parkeringer. Og scooterne, motorcyklerne og El-løbehjulene kører overalt.
Som de fleste storbyer er der også bare møjbeskidt og skrald overalt desværre.
Der er masser af flotte biler og så er der alle "by bilerne" som vitterligt parkeres op af hinanden og på fortove, i forgængerovergange osv osv.
Man har en lang række tjeneste som Polizia Roma Capitale, Guardia Di Finanzia, Carabinieri m.fl - der alle kører rundt sammen med en lang række sorte biler af forskellige størrelser med blå blink.
Der er faktisk 52 typer politi i Italien, hvis denne artikel står til troende.
Spørger man TripAdvisor er der mere end 12.000 restauranter i Rom, det der er lidt specielt er at i det ret lille centrale område vi var i, så vi stort set kun italiensk mad - til gengæld i hobetal, alle serverer 80% det samme mad, vi så kun 2 McDonalds og 1 Asiatisk/Ramen - ellers intet som Burger King, TGI osv osv.
Lejlighedens placering var tæt på perfekt og kan kan kun anbefales, vi elsker at gå - og der var aldrig brug for tog, taxi, Uber eller Metro i Centrum - skulle vi have valgt noget skulle det nok være en Hop-On/Off bus.
Lejlighedens ligger lige her:
Flyforsinkelsen derned er meldt ind på https://flyforsinkelse.dk/ - så må vi se om vi får noget retur.