Her i ferien, hvor vi var små 3 dage i sommerhus, læste jeg en bog om Computer spillets oprindelse, og "boy o'boy" det bragte jo en masse minder frem.

Der har været en del konsoller og maskiner igennem huset, men ingen af dem står så klart for mig som vores Nintendo 64, som jeg købte i hvad der må have været 1995, 1996 eller måske 1997, og brugte 10.000-15.000 kr på, ud af de "få" penge Anette og jeg havde til rådighed den gang, idag ville det svare til at købe for sååååå mange penge...

Man kan tænke over, at dengang i 94 eller 95 tror jeg at konsol og spil kostede det samme (eller mere) end idag..

Her kan man i 97 se at den er faldet fra 1995,- til 1495,- http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE3495616/nintendo-bag-priskrig-pa-spillemaskiner/

 

Men Nintendo'en greb mit hjerte på en speciel måde, hvor mange andre talte Playstation.

Specielt Mario 64 som kom med konsollen, brugte jeg og Anette mange, mange timer på

Derefter kom Mario Kart, og med investeringen i 4 Joystick brugte Anette, Karina & Brian Christensen endnu flere timer med at baske hinanden i Mario Kart mange weekender efter hinanden.

Så denne weekend er jeg gået lidt i retromode - mest for Nintendo, men også Commodore 64 - se bl.a. Nintendo 64 (N64) og Commodore C64

 

Netflix har også en dokumentar om "Video Games", der fortæller en smule af hvad bogen indeholder.

 

Et par andre gode spil var iøvrigt specielt Goldeneye 007 og Wave Race

I 2004 købte vi faktisk en N64 igen og spillede lidt med Toke, men det var jo ikke det samme - så den blev solgt i 2005.

 

Se mere om Computer spillet Histore hos Troldspejlet

 

1 kommentar