Det er jo nogle dage siden jeg fik skrevet sidst, men nu sker der noget.


Vi havde møde idag med Svend Ove, Vendias byggeformand - hvor vi lige gennemgik de tings der var i notatet, og lidt hvad planerne er.


De er p.t. igang med at mure, og det ser sgu godt ud - fantastisk at se den rosa mur rejse sig rundt om huset. Muring forventes færdigt i næste uge, der vil dog først blive fuget når det bliver vamere.


Ud over dette kunne han fortælle at maleren spartler vægge etc i næste uge, og ugen efter forventer de at ligge fliser i huset. Fedt at høre at de næste 14 dage sker der noget.


Endelig fik vi lidt informationer omkring processen, f.eks var den sidste tagside ikke lagt fordi at hvis der var stilladser på den side, kunne fjernvarmen ikke ligges ind, og så risikerer man at komme bag i køen igen og skal vente på det. Så der nogle for os "usynlige" ting og procedurer samt ageren som Vendia kender og forholder sig til.


Huset så også fint ud, der var faktisk ingen fugt tilbage ved loftet - så vi gik derfra med en rigtig god mavefornemmelse - og vi glemte helt at tage billeder - øv :-)

  • Ingen etiketter