Når jeg nu har postet min "tvivl" om Vendia, er det vel også kun fair at poste svaret fra dem. Generelt er jeg helt tilfreds med det, min pointe var mest at situationne let kunne være undgået..

Hej Norman!


Følgende er kommentarer til mail pr 14.11.10:


Det skal selvfølgelig begrænses til et absolut minimum mht. at få nedbør ind og ligge på dampspærren og den mest kritiske periode vedr. dette er lige netop fasen hvor husene  isoleres og lukkes med undertag. Grunden til vi monterer dampspærre før tag lukkes skyldes udelukkende kravene omkring tæt byggeri. Vi kan via den benyttede konstruktion køre installationer m.m. på den ”varme” side med rigtig gode trykprøver til følge.  At der så er risiko for der samles nedbør på dampspærren inden hus lukkes er selvfølgelig ”træls” men vil påstå der er lidt psykologi i dette. At dampspærren opsamler vandet gør mængden af vand synlig. Var dampspærren der ikke vil det immervæk stadig være den samme mængde vand der skulle håndteres og udtørres fra byggeriet…..


I det konkrete tilfælde hvor vand ligger sig på dampspærren i pytter, ja der skæres plastikken simpelthen op og vi lader konstruktionen tørre ud. Vi følger løbende med via fugtmålinger så der ikke vil blive indbygget vand. De opskårede punkter vil så efterfølgende blive tapet til fuld tæthed med dertil egnet dampspærretape, der af producenten er garanteret 20 års klæbegaranti

  • Ingen etiketter