Type

Video grabber til PS3 / HDMI / XBox

Min rating (1-5 Stjerner)

(stjerne)(stjerne)
Linkhttp://www.hauppauge.com/site/products/data_hdpvr2plus-gaming.html
Anden anmeldelse http://gamerslounge.dk/gadget/hauppauge-hd-pvr-2/

 

 

Denne kan jeg bestemt ikke anbefale - vi havde den på "prøve" i 2-3 dage, og konklusionen er:

Det medfølgende USB kabel var meget ringe, så ringe at vores 2 HP bæarbare ikke kunne finde hardware overhovedet med kablet på -  efter meget banden og svovlen og et nyt kabel fik vi lavet forbindelsen.

Nå, nu havde vi forbindelsen og installerede den medfølgende software pakke, der ikke var alt for imponerende - men den fik vi dog kun testet meget lidt...

Der kom nemmerlig 2 store overraskelser, som efter vores mening gjorde produktet værdiløst:

Problem 1

 

Det først problem er, at den Sony's PS3 bruger HDCP i HDMI signalet pga. den har BluRay, kan man slet ikke grabbe fra en PS3 via HDMI - kun fra en XBox (360) virker HDMI - da den kun har DVD indbygget.

Vil man grabbe fra en PS3 skal man bruge komponentkabel ud af PS3'en - dvs. en stor klump ledninger . Dette signal skal så igennem HD PVR 2 boxen og videre til TV'et - og slutresultatet der er laaaangt fra HDMI eller komponent direkte...

Problem 2

 

Problem 2 kommer når man opdager at hvis HD PVR 2 boxen ikke har USB forbindelse til en tændt pc, er der ikke pass-through på signalet, altså kræver den hele tiden en tændt pc bare for at spille på PS3'en - ellers skal man skifte kabler rundt; det er sgu da direkte ubrugeligt. 

 

Ud over de 2 ovenstående problemer der sparkede boxen direkte tilbage til Dustin, oplevede vi flere gange at strømmen skulle tages på den for at pc'en kunne se den.

Som et lille (tæt på ligegyldigt lyspunkt) skal det siges at de spil-klip vi fik grabbet, faktisk var ganske ok, der var ingen hakken eller lyd-stutter...