Gå til hovedindhold
Log på |
  
Gå til søgning
Startside
Reptilhulen
Star-Reptiles Forum
Slangeforum
NHF Forum
Gekkoforum
  
Slangereden > FAQ / OSS  

FAQ / OSS

Vis alt indhold på webstedet

Modify settings and columns
Dette er Ofte stillede spørgsmål liste, også kaldet en FAQ
   
Visning: 
Sorter efter vedhæftede filerBrug SKIFT+ENTER til at åbne menuen (nyt vindue).
SvarFiltrer
Hvad er godt/skidt ved dødt foder?
De goder sider:
 
1. Det er nemt at have et mindre eller større lager af foder ved hånden, nemmerlig i fryseren. Man kan også nemmere selv bestemme sin fodringstid, da men f.eks ikke er afhængig af at dyrehandel eller ligenede har åbent.
 
2. Man ikke skal se dyret lide et øjeblik eller selv aflive det.
 
3. Dødt foder kan ikke bide (skade) slangen, det siger lidt sig selv, men er faktisk et væsentlig argument når personer taler om levende eller dødt foder. Får en slange et bid af det levende foder, skal dette behandles, enten ved dyrlæge eller ved mindre skader med f.eks Klorhexin (http://www.mos-eisley.dk/SlangeReden/Billeder/Forms/DispForm.aspx?ID=95&RootFolder=%2fSlangeReden%2fBilleder%2fUdstyr).
 
De dårlige sider:
 
1. Dødt foder skal typisk tøes op, dette er en process der tager en del tid og til tider kan svinde en del. Man skal være helt sikkert på at der er optøning helt ind til kernen af foderdyret.
 
2. Slangen tager nemmere det døde foder hvis det er opvarmet, f.eks i lunkent vand, og ofte nemmere hvis det placeres i i box (se fodring i box) og denne evt placeres i mørke elle terraries - min erfaring er dog, at dette kan ende med at stinke en hel del.
 
3. Der er delte meninger om dødt foder indeholder de samme vitaminer som levende - man kan inden fodring strø vitaminpulver eller sprøjte vitamin ind i foderdyret.
Hvad er godt/skidt ved levende foder?
De gode sider:
 
1. Det er typisk nemmere at fodre med levende foder, de fleste slanger tager hurtigt eller efter lidt lugten/fornemmelse af byttet ved og kvæler dette. Fodring med dødt er efter min opfattelse en oplevelse der langt fra er successfuld hver gang.
 
2. Levende bytte er slangens naturlige føde, og mange mener at man bevarer nogle instinkter som slangen har.
 
De dårlige sider:
 
1. Det kan være besværligt at få fat i levende foder, både tidspunktsmæssigt og til rimelige priser.
 
2. Levende foder som gnavere lider helt bestem et kort stykke tid mens de kvæles (og piver også), altarnativet at man selv afliver dem inden bespisning er efter min mening ikke meget bedre.
 
3. Levende foder kan skade slangen, idet en mus rotte kvæles vil den naturligt forsøge at kæmpe sig fri, og et af midlerne til dette er at bide slangen, dette har jeg selv oplevet et par gange og er en stor grund til ikke at fodre med levende. Sker det at slangen får sår, kan disse behandles med Klorhexidin.
 
4. Rotter og mus skider ufatteligt meget, og stanken kan være en smule generende, samt alt det lort de når at lægge i fauna eller opbevaringsbox og i selve foderboksen.
Hvad er godt/skidt ved fodring i box?
De gode sider:
 
1. Man sikrer at slangen ikke får noget bundlag med ind under slugning af byttet. Der er flere bekræftede historier om personer der har mistet slanger efter sådan en omgang.
 
2. Nogle mener, at fodring i terrariet for slangen til at tro at alt der kommer ind i terrariet er bytte, og at man der derfor er højere risiko for at man bliver bidt. Dette er dog helt klart ikke noget der kan betragter som en sandhed, masser af slangefolk fodrer tit direkte i terrariet og er aldrig blivet bidt. Ser man det fra slangens fantatiske lufte/smage sans bør denne heller ikke have problemer med at skelne en menneskehånd fra et byttedyr.
 
3. Med mere end en slange i terrariet giver fodring i box styr på hvad der spiser hvad og hvormeget, det er meget vigtigt, så man har styr på at alle slanger bliver bespist jævnligt. Fodring af flere slanger sammen i et terrarie giver også den risiko, at slangerne spiser eller forsøger at spise hinanden, spicielt hvis man holder flere af samme art der er (let) kannibalitiske som f.eks Lampopeltis Geluta (Kongesnoge) arterne.
 
4. Man hånterer jævnligt sine dyr, dette er helt bestemt til gavn for ejeren der for en bedre fornemmelse af slangen temperament og tilstand :-)
 
De dårlige sider:
 
1. Der er lidt mere arbejde i det, specielt omkring rengøring af boxene bagefter
2. Alt det udstyr fylder.
Hvordan identificerer jeg blodmider?
Blodmider kan du læse mere om her:
 
 
 
Identificering kan typisk foregå ved:
 
1. Se godt på slangen omkring hovedpartiet, blodmiderne vil typisk bedst kunne ses her - da jeg selv havde mider kunne jeg dog slet ikke se dem
 
2. Ligger slangen mere i vandskålen end normalt? Kig i vandskålen efter sorte prikker der ligner peber korn.
 
3. Ved håntering af slangen, kør denne gennem er stykke vådt køkkenrulle, er der blodmider på slangen vil nogle af disse blive siddende på papiret.
Hvordan behandler jeg blodmider?
Bemærk denne artikel er vejledende og forfatteren taler af egen erfaring; læs altid vedledning på produkter og brug din sunde fornuft.
 
Læs andres forslag også:
 
 
 
Blodmide behandling er der meget delte meninger om, generelt kan man dele forslag og erfaringer op i 2 typer:
 
1. Dem der syntes at man skal behandle slangen med en form for utøjsgift.
 
2. Dem der ikke syntes at utøjsgiften overhovedet skal komme nær slangen.
 
Men først terrariet, der har mange gennemsteder og kroge - her er det vigtigt, at ALLE dele der var været i terrariet enten behandles eller smides ud:
 
1. Tøm terrariet for alt indhold og kom slangerne i rene boxe hver for sig.
 
2. Behand terrariet med en form for utøjsgift, her er der mange midler at vælge mellem:
 
Adarp
Frontline
Provent-a-mite
 
Husk at læse vejledningen, beskytte dig selv, lufte godt ud og hold andre krydbyr langt væk fra behandlingen
 
3. Tag alle dele der har været i terraiet og behand dem med utøjsgift og eller rens/vask dem godt. Kunstige planter, mindre rødder osv. kan man smide en tur i fryseren nogle dage eller hælde kogende vand over det.
 
4. Efter udlufning m.v. renses terrariet med sprit, rodalon eller lignende.
 
5. Behandling af slanger kan som sagt deles op i gift eller ikke gift:
 
6a. Ønsker du ikke at bruge utøjsgift, anbefales normalt madolie, smør slangen ind helt fra halen op til øjnene, gnid olien godt på, men få den ikke i øjne og lignende - dette kan kvæle slangen eller påføre stort ubehag.
 
6b. Efter påsmøring tøres olien af igen, og slangen placeres i en anden ren boks, ikke den gamle, da der kan være blodmider heri.
 
7a. Ønsker du at bruge gift på slangen, anbefales typisk at en stykke køkkenrulle påføres giften, hvoefter det mest af slangen tøres let over med køkkenrullen, men aldrig hovedet, kom ikke for tæt på.
 
7b. Efter påsmøring af giften i meget tyndt placeres slangen i en anden ren boks, ikke den gamle, da der kan være blodmider heri.
8. Når terrariet er rent og udluftet, sættes slangen/slangerne tilbage heri. Sæt ikke nødvendigvis alle grene og planter tilbage med det samme, før du har brugt 1-2 uger på at se efter miderne.
 
Hvilke slanger er gode til begyndere?
Som udgangspunkt vil jeg mene at kongesnoge eller kornsnoge er de bedste begynderslanger; de to primære forskelle ligger i at da kongesnoge typisk er lettere kanibalitiske kan man ikke uden risiko have flere sammen, samt at nogle mener at kongesnoge er agressive, dette er dog langt fra altid sandt, min egen første slange Oskar (Californisk Kongesnog) er meget rolig.
 
Kornsnoge har den fordel, at de sagtens kan gå flere/mange sammen og at de slet ikke er agressive. Typisk er kornsnoge også meget billige i privatkøb, derfor er man fri for den store (fejl)investering hvis man fortryder. Køb altid privat og ikke i en dyrehandel, priserne er på manage slanger meget højere hos dyrehandlere, samt viden og slangerne faktisk mindre, der findes dog specialiserede krybdyrs dyrehandlere hvor dette ikke er tilfældet. Køb også kun opdrættede dyr (CB - Captive Born/Captive Breed) og ikke vildtfangede (WC - Wild Caught / VF - Vildt Fanget), da disse kan have bl.a. parasitter i kropen og være svære at holde i live.
 
Man selvfølgelig også starte med mange andre arter, spørger man i et forum får man et nyt svar fra hver eneste person man spørger.
 
Boa'er er også kendt som gode begynderslanger, man kan bare huske at disse bliver temmelig store med tiden, men de er kendte for at spise ret stabilt og ikke være agressive.
 
Foder er også noget man skal tænke over, kan/vil man fodre med levende og/eller dødt, og hvad er den slange/slanger man køber vant til at spise og hvorfra vil man skaffe foderet fra, igen er dyrehandlere  meget dyrere at købe foder fra i forhold til private.
 
Kønnet spiller en rolle for nogle, og ikke for andre. Med tiden vil du opdage, at [som i real-life] er hunner mere eftertragtede end hanner og prismæssigt ofte højere. Der er derfor at foretrække at købe hunner eller par, en del slanger kan være svære ( = umulige) at komme af med hvis man har 2 hanner. Antag derfor altid, at 2 ukendte kan betyde, at sælger prøver at sælge 2 hanner til dig.
 
Det vigtigste syntes jeg faktisk er at man føler tryghed overfor sælgeren og ikke bare tager hans ord for gode varer, samt at man prøver at håntere slangen et par gange, evt selv tager den ud eller observerer når sælgeren tager den ud af terrariet.
 
Husk også at alle slanger har tænder og alle slanger kan komme til at bide ved f.eks forskrækkelse eller ved forkert håndtering.
 
 
Vedhæftet filHvordan skal mit første terrarie være?
Når du vælger dit føste terrarie er det selvfølgelig vigtigst, at dette passer til den slange du har valgt, eller at du vælger en slange der i størrelse passer på det terrarie du eventuelt allerede har stående. Der er mange diskussitioner omkring terrariestørrelser.
 
For at slangen skal fungere ordentlig skal du have styr på følgende:
 
1. Terrariet
 
2. En varmeplads på ca 32-35 grader
 
3. Et koldere sted på 22-25 grader
 
4. Lys / daglys (UV lys)
 
5. En eller flere grene at klatre på (afhængig af om slangen er bund- eller træ-levede)
 
6. Bundlag
 
7. Vand
 
8. Et eller flere skjul (afhængig af om slangen er bund- eller træ-levede)
 
Ad 1. Terrariet kan typisk være et af glas eller et lavet af træ, der er fordele og ulemper ved begge, læs denne: http://www.mos-eisley.dk/SlangeReden/Lists/FAQ%20%20OSS/DispForm.aspx?ID=8
 
Ad 2+3. Varmepladsen klares typisk med en spotpære, er terrariet ikke højere en 40-50 centimeter kan en 40-60W spotpære (http://www.mos-eisley.dk/SlangeReden/Billeder/Udstyr/Spot%2040W.jpg) typisk give en fin varme istedet for at fare ud og købe en varmemåtte med tilhørende termostat, dette koster hurtig 400-500 kr. Ved en vælge en spotpære centreres varmen mod en mindre sted i terrariet end med en normal pære - dette giver automatisk at den anden ende af terrarie bliver køligere, altså den kolde ende.
 
Er terrariet højt, kan man montere en rigtig varmepære (http://www.mos-eisley.dk/SlangeReden/Billeder/Udstyr/Heat%20Glo%20100W.jpg), bemærk dog at 100W koster en del strøm pr. år.
 
Ved trælevende slanger kan en varmeplade med fordel placeres øverst i terrariet, da slangen så kan varme sig her, og idet varme breder sig op af vil terrariet kølige del være i bunden.
Brug aldrig varmesten til dine slanger, disse har ry for at kunne give slemme forbrændinger!
Husk endelig at sætte et termometer (og evt. hygrometer) i terrariet, her er de digitale helt klart de både bedste og billigste, f.eks har Biltema et ude/inde termometer til 30,- med dette kan man se temperaturen 2 steder i sit terrarie (http://www.biltema.dk/products/product.asp?iItemId=93263). I TIGER butikkerne kan man ofte finde dem til bare kr. 20,-
 
Ad 4. Lyset - det kan være rigeligt med lyset fra spotpæren til varme, ellers kan man opsætte andre lamper, husk blot at skærme disse godt, da flere slange-arter gerne ruller sig rundt om varmekilder, dette kan give slamme forbrændinger.
Enkelte arter (dog meget få) kræver UV-lys, dette bør man undersøge og så evt. købe en lysstofrør med UV i.
Vand klares med en mindre eller en større plastikbøtte, eller køb en reptil vandskål hvis det skal se lidt pænere ud.
 
Ønsker man natbelysning bør man montere en billig blå standard pære med lavt Watt, der er ingen grund til at købe Night Glo (http://www.mos-eisley.dk/SlangeReden/Billeder/Udstyr/Night%20Glo%2040W.jpg) i butikkerne, dette er bare en almindelig pære med et lilla-sort folie over, den bliver afsindig varm og bruger nok en masse strøm i forhold til dens lys-afgivelse.
 
Ad 5. Grene kan både købes og findes i naturen, check det du tager ind fra naturen godt for svampt og råd, og rengør og rens det godt, enten med en tur i ovnen eller overhældning med kogende vand en eller flere gange.
 
Ad 6. Underlaget bør være noget der er egnet til reptiler, typisk reptil bark, pressede spåner eller små træstykker. Det skal være let at rengøre, her er de pressende spåner gode, da de suger afføring bedre end f.eks reptilbarken. Nogle sværger endda til avispapir. Som med mange ting skal der ofte lidt experimentering eller erfaring til.
Prismæssigt kan der være meget stor forskel på bundlaget, noget af det billigste er spåner eller flis-stykker til noget af det dyreste som er reptilbark.
 
Ad 7. Vand skal der være så slangen kan bade i det, dva. en skål af passende størrelse. Dette skal skiftes mindst 2-3 gange om ugen, hold fra starten øjne med tegn på sydomme som blodmider i vandet.
 
Ad 8. Skjul kan laves af hule stammer, barkstykker eller bare en papkasse med hul i, - specielt bundlevende slanger vil gerne skjule sig.
 
De vedhæftede filer viser mine terrarier p.t. 2 stk 128L i glas med en spotpære som varmekilde, 1 stk 63L med en spotpære som varmekilde samt et hjemmelavet i træ med både en varmemåtte i bunden, en 100W (infrarød)varmepære og et lysstofrør (i 2006).
 
Skal terrariet være af glas eller af træ?
 
Fordele ved glasterrarier:
 
1. Nemme overflader at rengøre
 
2. Stor flade at betragte slangen gennem
 
3. Klarer høj fugtighed, praktisk hvis man skal dusche tit.
 
4. Det kan altid sælges med begrænset tab, modsat et (hjemmelavet) træ-terrarie.
 
 
Ulemper ved glasterrarier:
 
1. Taber mere varme end terrarier af træ
 
2. Sværere at hænge hylder, grene og lamper op i
 
 
Fordele ved træ-terrarier:
 
1. Nemmere at hænge hylder og grene op i, alt efter hvor meget man vil bore i det
 
2. Holder godt på varmen
 
 
Ulemper ved træ-terrarier:
 
1. Sværere at rengøre, specielt hvis der er bygget (klippe)baggrunde i dem.
 
2. Mere fugt-følsomme end glas-terrarier, dette afhænger dog også meget af træ-typen de er bygget af, samt lakering og andre bygge-materialer.
 
3. Typisk kan man kun se gennem fronten.
 
4. Gensalgsværdien er meget tæt på 0 (nul) kroner, da få personer ønsker at købe (hjemmelavede) træterrarier.
 
Selv er jeg mest til glas-terrarier, fordelen ved at de er så lette at rengøre syntes jeg simpelthen overstiger de fleste ulemper langt.
Hvad siger loven om slangehold?
Man må ikke holde følgende arter i Danmark:
 
1. Havslanger: Alle arter.
2. Giftsnoge: Alle arter.
3. Andre snoge: Liansnog (Thelotornis spp.), Boomslange (Dispholidus spp.) samt arter af snogeslægten (Rhabdophis).
4. Hugorme:: Alle arter.
5. Jordhugorme: Atractaspis spp. og Macrelaps spp.
6. Grubeorme: Alle arter.
7. Kvælerslanger: Tigerpython (Python molurus), Klippepython (Python sebae), Netpython (Python reticulatus) og Grøn
Anakonda (Eunectes murinus).
 
Selve lovgivningen:
 
Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v.
BEK nr 1021 af 12/12/2002 (Gældende)
Lovgivning som forskriften vedrører
LBK Nr. 344 af 13/05/2005
Senere ændringer til forskriften 
BEK Nr. 1498 af 20/12/2004

Oversigt (indholdsfortegnelse) 
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Forbud mod hold af visse særlige dyr
Kapitel 3 Straf
Kapitel 4 Overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 5 Ikrafttrædelse
Bilag 1  Dyrearter omfattet af forbudet i bekendtgørelsens § 3 (dyrearter, som kan frembyde fare eller er særligt vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde)
Bilag 2  Dyrearter, som det er tilladt at holde under de i bekendtgørelsen nævnte betingelser (dyrearter, som kan skabe frygt eller er vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde) - ikke udtømmende
Forskriftens fulde tekst 
Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v.
 
I medfør af § 4, stk. 1, § 10, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991, som ændret ved § 20 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for hold af de i bilag 1 og 2 nævnte dyrearter samt andre dyr, der kan skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for
1) hold af dyr i zoologiske haver m.v., for hvilke der i medfør af dyreværnslovens § 17, stk. 3, er fastsat særlige regler om hold af dyr omfattet af denne bekendtgørelse,
2) erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr, drift af dyrepensioner og dyreinternater samt formidling af dyr, for hvilke der i medfør af dyreværnslovens § 18, stk. 2, er fastsat særlige regler om hold af dyr omfattet af denne bekendtgørelse,
3) hold af dyr i cirkus, varieteer og lignende virksomhed omfattet af dyreværnslovens § 17, stk. 2, eller
4) landbrugsmæssigt og anden erhvervsmæssigt hold og opdræt af dyr, for hvilke der er fastsat særlige regler om hold af dyr omfattet af denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Justitsministeriet kan i særlige tilfælde undtage anden hold af dyr helt eller delvist fra denne bekendtgørelse.
§ 2. Ved dyreanlæg forstås i denne bekendtgørelse enhver form for afgrænset område som akvarier, terrarier, bure, indhegninger og lignende, der er særligt indrettet til dyrehold.
Kapitel 2
Forbud mod hold af visse særlige dyr
§ 3. Der må ikke holdes dyrearter, som kan frembyde fare eller er særligt vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse.
Hold af andre særlige dyr
Almindelige bestemmelser
§ 4. Hold af dyrearter omfattet af bilag 2 til denne bekendtgørelse samt andre dyrearter, der kan skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, skal opfylde bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 5-15.
§ 5. Dyrene skal sikres forsvarlige forhold, således at hensynet til dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses.
Stk. 2. Kun dyr, der ikke tilføjer hinanden skade, må holdes sammen. Opstår der vedvarende indbyrdes aggressioner eller stress, skal de pågældende dyr adskilles.
§ 6. Dyrene skal have adgang til direkte dagslys eller kunstig belysning, så dyrene kan opretholde normal aktivitet og adfærd. Lysintensiteten skal reguleres, så den ikke medfører ubehag for eller skade på dyrene og således, at dyrene kan følge artens naturlige døgnrytme.
Indretning af dyreanlæg
§ 7. Dyr skal holdes i dyreanlæg, der til enhver tid opfylder de krav, der følger af bestemmelserne i §§ 8-14.
§ 8. Dyreanlæg skal i størrelse og indretning tilgodese dyrenes behov for bevægelse og naturlig udfoldelse.
§ 9. Dyreanlæg skal indrettes således, at dyrene ikke kan undvige, og ingen udenforstående personer kan påføres skader.
Stk. 2. Gitre, net og andre anordninger skal være konstrueret og tilpasset således, at dyrene ikke kan trænge gennem mellemrum, kile sig fast eller tilføjes skader. Materialer og befæstninger i gitre, net og andre anordninger skal være tilpasset dyrearternes størrelse, fysiske styrke og eventuelle gnavetilbøjelighed.
Stk. 3. Placeres dyreanlæg ved siden af hinanden, skal de konstrueres og anbringes således, at dyrene ikke udsættes for stress eller skader hinanden.
Stk. 4. Holdes flere dyr i hyldesystemer, skal disse være udformet, så gødning og lignende affald ikke kan forurene lavere placerede områder, hvori der holdes dyr.
§ 10. Holdes dyr i udendørs dyreanlæg, skal dyrene have adgang til læskure eller bygninger, hvor alle dyr samtidig kan søge hvile.
Stk. 2. I udendørs anlæg, der er placeret direkte på jorden, skal jordbunden være drænet, så den ikke bliver mudret i hele sin udstrækning under normale vejrforhold.
Stk. 3. Indeholder udendørs dyreanlæg gravende dyr, skal hele anlægget have et nedgravet net eller på anden måde være sikret, så dyrene ikke kan grave sig ud.
Stk. 4. Adgang til udendørs volierer skal ske gennem sluse eller andet rum.
§ 11. Elektriske installationer i dyreanlæg skal være afskærmet eller placeret således, at de er utilgængelige for dyrene.
§ 12. Dyreanlæg skal være indrettet således, at hvert dyr har mulighed for en uforstyrret og naturlig indtagelse af foder og frisk vand.
§ 13. Klimaet i et dyreanlæg skal være tilpasset den enkelte dyrearts behov. Ventilation i dyreanlæg skal være tilstrækkelig og må ikke medføre unødig træk.
§ 14. Dyreanlæg skal være udformet således, at tilsyn og pasning kan ske uden besvær.
§ 15. Tilsyn skal ske mindst en gang daglig og på en måde, så dyrene ikke voldes unødige gener.
Stk. 2. Rengøring og udskiftning af bundmateriale skal ske med sådanne intervaller, at der opretholdes en god hygiejnisk standard. Vand til vandlevende dyr skal have en passende kvalitet og renses løbende med pumpe og filteranlæg eller udskiftes efter behov.
Kapitel 3
Straf
§ 16. Med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder straffes den, der overtræder § 3, § 4, jf. §§ 5-15, eller § 19, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder straffes endvidere den, der overtræder de betingelser, der i medfør af § 18 gælder for en tilladelse udstedt i medfør af § 17, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 4
Overgangsbestemmelser m.v.
§ 17. Personer, som på tidspunktet for ikrafttrædelse af denne bekendtgørelse lovligt er i besiddelse af et eller flere af de i bilag 1 nævnte dyr, kan fortsat holde disse med politiets tilladelse, hvis
1) der indgives anmeldelse til politiet om dyreholdet senest 3 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse,
2) dyrene mærkes eller på anden måde entydigt identificeres, således at de til enhver tid kan genkendes, og
3) der træffes foranstaltninger, således at dyrene ikke kan formere sig.
Stk. 2. Anmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, er opfyldt.
§ 18. Politiets tilladelse efter § 17 er betinget af, at kravene i denne bekendtgørelses § 6 og §§ 8-14 er opfyldt, og at ansøgeren endvidere gør det antageligt, at kravene i § 5 og § 15 vil blive opfyldt.
Stk. 2. Tilladelse kan endvidere betinges af, at ansøgeren opfylder visse nærmere angivne vilkår for holdet af det eller de pågældende dyr.
Stk. 3. Politiet indhenter en udtalelse fra Rådet vedrørende hold af særlige dyr i forbindelse med politiets afgørelser efter stk. 1 og stk. 2.
§ 19. Dyr, der holdes med politiets tilladelse efter § 17 må ikke overdrages. Politiet kan dog tillade, at sådanne dyr eksporteres eller overdrages til godkendte zoologiske anlæg omfattet af § 1 i Justitsministeriets bekendtgørelse om godkendelse og tilsyn af zoologiske anlæg m.v.
Stk. 2. Politiets tilladelse skal opbevares af besidderen og skal på forlangende forevises politiet.
§ 20. En tilladelse udstedt i medfør af § 17 kan tilbagekaldes, hvis indehaveren groft eller gentagne gange overtræder betingelserne herfor eller vilkår fastsat i medfør af § 18, stk. 2.
§ 21. Eksisterende hold af andre dyr end de i bilag 1 nævnte, som er omfattet af denne bekendtgørelse, skal opfylde kravene til dyreholdet senest 6 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse.
Kapitel 5
Ikrafttrædelse
§ 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.
§ 23. § 2 i bekendtgørelse nr. 187 af 7. august 1936 angående kontrol med rovdyr og visse større dyr ophæves.
Justitsministeriet, den 12. december 2002
Lene Espersen
/Anne Tønnes
 
--------------------------------------------------------------------------------
Bilag 1
Dyrearter omfattet af forbudet i bekendtgørelsens § 3 (dyrearter, som kan frembyde fare eller er særligt vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde)
 
Pattedyr (Mammalia)
 
Kloakdyr:
 Næbdyr ( Ornithorhynchus anatinus ).
 
Pungdyr:
 Koalabjørn ( Phascolarctos cinereus ), kæmpekænguruer ( Macropus spp. ) samt flyvepungegern ( Acrobates spp., Petaurus spp., Schoinobates spp. ), undtagen korthovedet flyvepungegern ( Petaurus breviceps ).
 
Insektædere:
 Alle arter, undtagen børstesvin ( Tenrecidae spp. ) og pindsvin ( Erinaceidae spp. ).
 
Kaguanger:
 Begge arter.
 
Flagermus:
 Alle arter.
 
Gnavere:
 Bæveregern ( Aplodontia spp. ), bævere ( Castoridae spp. ), flyveegern ( Petaurista spp., Biswamoyopterus spp., Aeromys spp., Eupetaurus spp., Pteromys spp., Glaucomys spp., Eoglaucomys spp., Hylopetes spp., Petinomys spp., Aeretes spp., Trogopterus spp., Belomys, Pteromyscus spp., Petaurillus spp., Iomys spp. ), skælhaleegern ( Anomaluridae spp. ), hulepindsvin ( Hystricidae spp. ) samt træpindsvin ( Erethizontidae spp. ).
 
Gumlere:
 Alle arter, undtagen niringet bæltedyr ( Dasypus novemcinctus ).
 
Skældyr:
 Alle arter.
 
Jordsvin:
 Orycteropus afer.
 
Rovdyr:
 Alle arter, undtagen domesticerede hunde og katte, manguster ( Herpestinae spp. ), genette ( Genetta genetta ), fennekræv ( Fennecus zerda ), domesticerede ræve ( Vulpes vulpes ), vaskebjørne ( Procyon spp. ), næsebjørne ( Nasua spp. ), mårhund ( Nyctereutes procyonoides ), fritte og tam-ilder ( Putorius putorius ) samt domesticerede former af mink ( Mustela vison ).
 
Sæler:
 Alle arter.
 
Hvaler:
 Alle arter.
 
Uparrettåede hovdyr:
 Alle arter, undtagen domesticerede former.
 
Parrettåede hovdyr:
 Alle arter, undtagen domesticerede former.
 
Elefanter:
 Alle arter.
 
Søkøer:
 Alle arter.
 
Primater:
 Alle arter, undtagen egernaber ( Callithricidae spp. ).
 
 
 
Fugle (Aves)
 
Strudsfugle:
 Alle arter, undtagen tinamuer ( Tinamidae spp. ).
 
Stormfugle:
 Alle arter.
 
Pingviner:
 Alle arter.
 
Lommer:
 Alle arter.
 
Lappedykkere:
 Alle arter.
 
Årefodede:
 Alle arter.
 
Storkefugle:
 Alle arter, undtagen nathejrer, ibisser og skestorke ( Treskiornithidae spp. ).
 
Flamingoer:
 Alle arter.
 
Andefugle:
 Hyrdefugle ( Anhinidae spp. ).
 
Vestgribbe:
 Alle arter.
 
Hønsefugle:
 Hokkoer ( Cracidae spp. ).
 
Hoatzin:
 Opisthocomus hoazin.
 
Tranefugle:
 Alle arter, undtagen vandhøns ( Rallidae spp. ) og trompeterfugle ( Psophiidae spp. ).
 
Mågevadefugle:
 Alle arter.
 
Steppehøns:
 Pteroclidiformes spp.
 
Gøgefugle:
 Gøge ( Cuculidae spp. ).
 
Natravne:
 Alle arter.
 
Sejlerfugle:
 Alle arter.
 
Skrigefugle:
 Biædere ( Meropodidae spp. ).
 
 
 
Krybdyr (Reptilia)
 
Skildpadder (Testudinata)
 
Havskildpadder ( Cheloniidae, Dermochelyidae ):
 Alle arter.
 
Krokodiller (Crocodylia)
 
Krokodiller ( Crocodylidae )
  
 
alligatorer ( Alligatoridae )
  
 
og gavialer ( Gavialidae ):
 Alle arter, undtagen Ostaeolaemus spp. , Paleosuchus spp. og Alligator sinensis.
 
Slanger (Serpentes)
 
Snoge (Colubridae):
 Liansnog ( Thelotornis spp.), boomslange ( Dispholidus spp.) samt arter af snogeslægten ( Rhabdophis ).
 
Giftsnoge ( Elaphidae ):
 Alle arter.
 
Havslanger ( Hydrophiidae ):
 Alle arter.
 
Hugorme ( Viperidae ):
 Alle arter.
 
Grubeorme ( Crotalidae ):
 Alle arter.
 
Jordhugorme ( Aparallactinae ):
 Atractaspis spp. og Macrelaps spp.
 
Kvælerslanger ( Pythonidae , Boidae) :
 Tigerpython ( Python molurus ), klippepython ( Python sebae ), netpython ( Python reticulatus ) samt grøn anakonda ( Eunectes murinus ).
 
 
 
Øgler ( Sauria )
 
Varaner ( Varanidae ):
 Komodovaran ( Varanus komodoensis ), båndvaran ( Varanus salvator ), papuavaran ( Varanus salvadoiri ), nilvaran ( Varanus niloticus ) samt centralafrikansk nilvaran ( Varanus ornatus ).
 
 
 
Fisk (Pisces)
 
Stenfisk:
 Alle arter ( Synanceia spp.).
 
Hajer:
 Tigerhaj ( Galeocerdo cuvier ), oceanisk hvidtippet haj ( Carcharhinus longimanus ), tyrehaj ( Carcharhinus leucas ), stor hvid haj ( Carcharodon carcharias ), blåhaj ( Prionace glauca ) samt stor hammerhaj ( Sphyrna mokarran ).
 
 
 
Bløddyr (Mollusca)
 
Blæksprutter ( Dibranchiata ):
 Blåringede blæksprutter ( Hapalochlaea maculosa og Hapalochlaea lunulata ).
 
 
 
Leddyr (Arthropoda)
 
Skolopendre ( Chilopoda ):
 Scholopendra gigantea samt Scholopendra heros.
 
Skorpioner ( Scorpiones ):
 Androctonus spp., Buthus spp., Centruroides spp., Tityus spp., Hottentotta spp., Leiurus spp. samt Parabuthus spp.
 
Edderkopper (Araneae):
 Atrax robustus, Phoneutria nigriventer, Loxosceles reclusa, Tegenaria agrestis, Latrodectus spp. samt Sicarius spp.
 
 
--------------------------------------------------------------------------------
Bilag 2
Dyrearter, som det er tilladt at holde under de i bekendtgørelsen nævnte betingelser (dyrearter, som kan skabe frygt eller er vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde) - ikke udtømmende
 
Pattedyr (Mammalia)
 
Insektædere:
 Pindsvin ( Erinaceidae spp.) og børstesvin ( Tenrecidae spp.).
 
Pungdyr:
 Flyvepungegern ( Petaurus breviceps ), Pungrotter/opossum ( Didelphidae spp.) klatrepungdyr/pungræve, ( Trichosurus spp.), kuskus ( Phalanger spp.) og kænguruer ( Macropodidae spp.).
 
Rovdyr:
 Næsebjørne ( Nasua spp.), vaskebjørne ( Procyon spp.) og mårhunde ( Nyctereutes procyonides ), ørkenræv ( Fennecus zerda ), genette ( Genetta genetta ) og domesticerede former af mink ( Mustela vison ).
 
Klippegrævlinger:
 Alle arter.
 
Primater:
 Silkeaber/egernaber ( Callithricidae ).
 
Gumlere:
 Niringet bæltedyr ( Dasypus novemcinctus ).
 
Fugle (Aves)
 
Alle arter, som ikke er omfattet af bilag 1, undtagen træduer ( Columbinae ), amazonpapagøjer ( Amazona spp.), grå jacopapegøje ( Psittacus erithacus ), dværgpapagøjer ( Agapornis spp.), nymfeparakit ( Nymphicus hollandicus ), australske parakitter (herunder undulat), ædelparakitter ( Psittacula spp ), kanariefugl ( Serinus canaria ), zebrafinke ( Poephila guttata ), mågefinke ( Lonchura domestica ) samt risfugl ( Padda oryzivora ).
 
Krybdyr (Reptilia)
 
Alle skildpadder, som ikke er omfattet af bilag 1.
Alle krokodiller ( Crocodylia ), som ikke er omfattet af bilag 1.
Alle slanger ( Serpentes ) og øgler ( Sauria ), som ikke er omfattet af bilag 1.
 
Padder (Amphibia)
 
Alle arter. Dog er hold af et begrænset antal ikke-voksne individer af lille vandsalamander, skrubtudse, butsnudet frø eller grøn frø ikke omfattet.
 
Fisk (Pisces)
 
Alle arter af saltvandsfisk og brakvandsfisk, som ikke er omfattet af bilag 1. 
Hvad er CITES?
Denne tekst er taget fra Skov og Naturstyrelsesen hjemmeside, www.skovognatur.dk

Omkring 4.800 dyrearter og 25.000 plantearter er omfattet af CITES (Washingtonkonventionen). Godt 1.000 af dem er så stærkt truede, at handel med dem er helt forbudt. For de øvrige kræves særlige tilladelser til ind- og udførsel.

Eksempler på dyr, omfattet af CITES:

Aber, bjørne, elefanter, hvaler, oddere, krokodiller, landskildpadder, kamæleoner, kvælerslanger, papegøjer, paradisfugle,  rovfugle, fugleedderkopper, koraller, kæmpekonkylier

Eksempler på planter, omfattet af CITES:

Orkideer, kaktus, koglepalmer
Eksempler på truede dyr og planter som souvenirs
 
CITES' lister

Reglerne er forskellige, alt efter hvor truede de er. Nedenfor ses oversigten over de tre lister, som CITES opdeler arterne i:
 
Liste I omfatter arter som er stærkt truede af handel. Handel er forbudt medmindre formålet er ikke-kommercielt.

Liste II omfatter arter som er i fare for at blive truet af handel. Handel er tilladt, hvis den foregår på en kontrolleret måde.

Liste III omfatter arter som lokalt er truede af handel. Handel er tilladt, hvis den foregår på en kontrolleret måde.
  
EU's lister

Inden for EU er arterne opført på fire lister også kaldet bilag. Disse dækker alle arter opført på konventionens lister plus et antal ikke-CITES arter. Det er de arter, som EU-landene i fællesskab har skærpet reglerne for. Det vil sige, at Danmark arbejder efter strengere regler end de regler der følger med CITES.
 
Bilag A omfatter arter opført på liste I, samt arter som EU betragter som kandidater til en oplistning (liste II, III og ikke-CITES) og arter, som er beskyttet af anden EU-lovgivning (habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv). Handel er undergivet bestemmelser svarende til dem der gælder for liste I under CITES. Hertil kommer restriktioner ved køb, salg o.lign. inden for EU's grænser.

Bilag B omfatter primært arter opført på liste II, visse liste III og ikke-CITES arter, samt arter der vurderes at udgøre en økologisk trussel mod arter naturligt hjemmehørende i EU. Handel tillades efter skærpede retningslinier i forhold til det der gælder for liste II arter.

Bilag C omfatter arter opført på liste III. Handel er tilladt efter retningslinierne for liste III, men kræver desuden en importmeddelelse ved indførsel til EU.

Bilag D omfatter arter opført på liste III, hvor EU-landene har indgivet en reservation, samt ikke-CITES arter hvor importmængden ønskes overvåget. Indførsel til EU kræver importmeddelelse.

De fire bilag kan ses i
 
Kommissionens forordning (EF) nr.1332/2005 af 9. august 2005 (pdf) http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/4F1DF49E-9925-4FCF-B98A-2C2511268AA2/11146/nyliste.pdf

 
Hvilke regler og procedurer, der gælder for de enkelte lister, kan ses af:
 
Regler og procedurer ved handel med udryddelsestruede vilde dyre- og plantearter http://www.skovognatur.dk/Emne/Naturbeskyttelse/International/Cites/regler.htm
  
 
EU's database over dyr og planter der er omfattet af CITES / Washingtonkonventionen: http://www.unep-wcmc.org/index.html?http://sea.unep-wcmc.org/eu/Taxonomy/index.cfm~main
Hvilket udstyr behøver jeg?
Udstyr er langt hen af vejen et spørgsmål om teperament, antal slanger og typer.
 
Hvis du har et slange kan man fodre den direkte i terrariet med levende gnavere, men som skrevet andet sted er dette ikke nødvendigvis optimalt.
 
Selv bruger jeg følgende udstyr:
 
1. Hammerplast kasser i et antal så alle slanger fra et terrarie kan kommes i kasser, dette er rart både ved fodring, sygdom eller rengøring og lignende af terrariet. Se http://www.mos-eisley.dk/SlangeReden/Billeder/Udstyr/Foderkasser.JPG
 
2. En foder tang, her kan man købe rigtigt foder pincetter hvis økonomien er til det, jeg bruger en pølsetang fra Bilka til kr. 18,- til pinkies m.v. eller en arbejdshandske til mus og rotter, se http://www.mos-eisley.dk/SlangeReden/Billeder/Udstyr/Fodertang.JPG
 
3. Eventuelt en slangekrog hvis man ikke umibbeltbart kan håndtere slangen/slangerne med hånden, her kan man også købe en rigtig hvis økonomien passer, eller blot købe en langskaftet mallerrulle fra. f.eks Flugger til kr. 20-25,- den virker fint.
 
4. Eventueld et håndklæde eller lignende til at ligger over kasserne efter foderet er give eller fanget og kvalt, min egen erfaring er at slangerne spiser nemmere/hurtigere i mørke og stilhed.
 
5. Et glas eller andet til at tø pinkies op i, tø dem aldrig old i vamere vand end fra hanen, ellers risikerer man at koge foderdyret. Microovn er heller ikke en god ide, da mus/rotter kan springe heri :-(
 
 
7. En transportkasse (fauna boks) til levende mus og rotter som denne: http://www.mos-eisley.dk/SlangeReden/Billeder/Udstyr/Transportbox%20til%20mus.JPG
 
8. Husholdningsprit, jeg bruger en del husholdningssprit til at rengøre alle ovenstående dele efter brug, del normalt aldrig boxe m.v. mellem slanger fra forskellige terrarier uden rengøring, dette minimere risikoen for blodmider og andre sygdomme.
Hvad er den daglige omgang med slanger?
Selv forsøger jeg at holde mig til følgende ting:
 
1. Slangerne skal have frisk vand hver 2-3 dag
 
2. Dagligt efterses for afføring og dette fjernes hurtigst muligt.
 
3. Slangernes terrarier skal rengøres (evt. med sprit) hver 4-6 uge og der skal helt nyt bundlag i - dette er "tit" for nogle, til gengæld er mit bundlag ikke særlig tykt.
 
4. Voksne slanger fodres hver 8-10 dag, 1-2 små mus til voksne snoge, 1-2 rotter eller 2-3 mus til voksne kvælere, dette kan variere en del efter slanges størrelse og lyst til at spise. Fodrer man med dødt kan man sommetider tilsætte Reptil mineral (http://www.mos-eisley.dk/SlangeReden/Billeder/Udstyr/Reptil%20Mineral.jpg)
Jeg fodrer altid i en box, gerne med en avis i bunden istedet for en kold plastik bund. Min erfaring siger også, at lidt ro og mørke gør underværker, så jeg ligger gerne et håndklæde over og lader boksene stå 1 times tid. Ofte kan de hjælpe at vifte med foderdyret foran slangen, så den hugger på det og derefter kan man ruske det lidt for at simulere at det er levende, så slangen tager godt fat om det. For nogle slanger gælder det at man bare ligger foderdyret i boxen og så spises det.
 
5. Små slanger fodres hver 4-5 dag med 2-3 pinkies eller 1 nathalmus pinkie (http://www.mos-eisley.dk/SlangeReden/Billeder/Foderdyr/Nathal-pinkie.jpg).
Også her er det i bokse med avis og mørklægning og samme metode som nævnt ovenfor.
 
6. Gå ikke i panik hvis slangen ikke spiser, det sker jævnligt hos mange slanger og kan være et udtryk for at slangen er på vej i, eller i hamskifte. Typisk vil den spise næste gang.
 
6. Alle hændelser som fodring (eller at den ikke ville spise), rengøring, sygdom og hamskifte noteres i slangens "dagbog", her kan man bruge sit eget system eller f.eks Degei Husbandry Database (http://www.eyehit.com/degei/)
Ordbog / Forklaringer
1.2.3 Art:
 
Angiver kønsbestemmelse; første tal er antal hanner, andet tal er antal hunner, 3 tal er ikke kønsbestemte:
 
1 Han
2 Hunner
3 Ikke kønsbestemte
 
Venomoid:
 
Betegnelse for en slange der har fået fjernet gift-tænder og/eller giftkirtler. Fjerner man kun tænderne vil disse vokse ud igen, så det er kun midlertidigt.
 
CB (Captive Breed):
 
Dyr født og opfostret i fangeskab
 
FB (Farm breed):
 
Farm Opdræt
 
FZ (Farm Zucht):
 
Farm Opdræt (tysk)
NZ/DNZ (Nach Zucht):
 
Samme som WF (tysk)
 
R (ranched):
 
Indsamlede æg
 
VF:
 
Vildfanget, samme som WC
 
WC (Wild Caught):
 
Dyr fanget i naturen.
 
Hygrometer:
 
Instrument til måling af luftfugtighed
 
CITES:
 
Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter er en international aftale som trådte i kraft 1. juli 1975 (http://www.mos-eisley.dk/SlangeReden/Lists/FAQ%20%20OSS/DispForm.aspx?ID=10&Source=http%3A%2F%2Fwww%2Emos%2Deisley%2Edk%2FSlangeReden%2Fdefault%2Easpx)
 
Klorhexidin:
 
Middel ligesom brintoverilte til resning og desinficering af sår og bid
 
Morph (Morf på dansk):
 
Dyr med farvemutation, enten tilfældig eller fremavlet.
 
Furetandet:
 
Slanger med forstørrede gifttænder bagerst i munden. Disse tænder har ikke en giftkanal, men furede tænder som giften løber ned af; for at få giften ind i bytte er slangen så nød til at tygge den ind.
 
Glattandet:
 
En glattandet giftslanger har gifttænderne forrest i munden og disse har giftkanaler ligesom en kanyle til at sprøjte giften ind i offeret.
Vedhæftet filHygiejne
 
Maveinfektion og krybdyr.
 
Maveinfektion med salmonella er noget vi normalt forbinder med æg og fjerkræ.
For at undgå en infektion, er det vigtigt med god køkkenhygiejne, at stege kødet igennem og aldrig spise rå æg.
Men der findes også en anden smittekilde i mange hjem.
Det drejer sig om kæledyr.
I en familie fik en 8 måneder gammel dreng et voldsomt tilfælde af salmonella infektion.
Det var ikke muligt at spore smitte kilden til maden, og det viste sig også at dreje sig om en meget sjælden salmonella art. 
I forsøg på at finde smittekilden blev der taget prøver fra terrariet og husets sumpskildpadde.
Og her fandt man smittekilden.
I en anden familie blev en 5 måneder gammel pige blev syg. Her var det husets slange, der var synderen.
Salmonella infektion kan man få fra mange typer af krybdyr. skildpadder, slanger, leguaner og så videre.
I Canada regner man med at cirka 5% at alle salmonella infektioner skyldes smitte fra krybdyr der holdes som kæledyr.
Så det er vigtigt at vaske hænder og i det hele taget være meget opmærksom på hygiejnen, når man håndterer de vekselvarme dyr og deres terrarier.
 
 
Hvad er box-hold og hvad med det?
En del mennesker holder slanger i boxe permanent, det er typisk hammerplastboxse på f.eks 35L til en størreslange. Mange af disse menneskers argument er at slanger jo alligevel ikke bevæger sig meget og at man ikke ser meget til dem om dagen. Mange boxholdere fokuserer også på opdræt.
 
Efter min mening har de da ret i, at 1) Slanger ikke bevæger sig meget og 2) man ser ikke meget til dem om dagen.
 
Jeg syntes bare slet ikke disse argumenter gør at man med god samvittighed kan holde slanger i box - de fleste slanger er meget aktive på et eller andet tidspunkt af døgnet og så kan en sølle boks bestemt ikke opfylde deres aktivitetskrav.
 
Efter min mening kan slanger i boxe kun rimeligøres i tilfælde som:
 
* Fodring
* Karantæne
* Salg
* Isolering
* Sygdomsbehandling
Hvad findes der af bøger?
Tja, normalt er jeg ikke meget for at smide penge ud på bøger, men der er et par som genrelt er anbefalet på diverse Web-sites - Rækkefølgen er tilfældig:
 
Krybdyr og Padder
Mark O'Shea og TimHalliday
Et glimrende opslagsbog med informationer om de fleste slanger. Der gåes ikke i dybten med nogle arter, men snyd ikke dig selv for at læse i den 100 gange. Fåes ofte på messer til kr. 100,- men koster mindst det dobbelte i en boghandel.
ISBN: 87-567-6531-2
 
The complete Chondro
 
The encyclopedia of snakes
Chris mattison
ISBN nr: 0-8160-3072-3
 
Boas: A Complete pet owner`s manual
With a special chapter: Understanding boas
Af Doug Wagner
ISBN: 0-8120-9626-6
 
Pythons: A Complete pet owner`s manual
With a special chapter: Understanding pythons
Af Doug Wagner
ISBN: 0-8120-9365-8
Hvad hvis slangen er stukket af?
Min erfaring med sådanne flugter er, at slangen sjældent er så langt fra hvor den stak af - ofte samme rum, og typisk er kravlet ind i noget og ligger stille - så det er som regel bare at lede, jeg har fundet mine 3 tæpper engang i hhv. min printer og en blyants-kop/holder ting, EFTER at min pc og subwoofer var skilt af for at finde dem.
 
Start med at gennesøge terrariet grundigt, mange finder deres slange i terrariet efter at have gennemledt huset, fordi den var kravlet i en lampe, under en rod eller bag nogle blade.
 
Tænk generelt ikke at "der kan den vist ikke være", eller "der ville den aldrig kunne komme ind" - slanger kan meget mere end du lige tror.
 
Selv tror jeg ikke meget på at de ikke kan findes, det er bare at være grundig og systematisk, også selvom det tager tid.
Hvor stort skal terrariet være?
Her er der intet standard svar, og lad være med at tro på alt hvad du læser...alt for mange websider skriver om totalt overkill størrelser som over 250 Liter til en korn- eller konge-snog.
 
En masse skriver også om at terrariet skal være mindst lige så langt som slangen - forget abouit it; slanger har ingen fornemmelse af at "strække sig" konceptet eller lignende.
 
Det er selvfølgelig elementer der skal tages i betragtning:
 
1. Slangens størrelse, - der skal være en hvis passende proportion mellem slangen og terrariet
 
2. Slange typen - er den bundlevende, træklatrende eller trælevende
 
3. Dagaktiv, Nataktiv eller bare aktivitetsniveau..
 
4. Tænk på slanger i boxhold; det er bare 0 bevægelsesplads...så alt større er da bedre.
 
Jeg har holdt:
 
2 kongesnoge på 60x60x60 - det er fint til dem, bare de kan klatre på noget.
 
2 storesnoge (ca 2 meter) på 140x60x60 - igen, noget at klatre på.
 
Mindre Boa (Hog) fuldvoksne på 100x60x60
 
Kongesnoge på 128L (80x40x40)
 
Store boa'er 10+6 kg på 140x60x60
 
Min guideline er: Sålænge din mavefornemmelse er ok og du ikke skammer det over at vise det for andre slangeholdere, så er det ok.!